Celtic Manor Golf

Det sydlige Wales, Wales

Celtic Manor Resort er et førsteklasses golfresort med de tre mesterskabsbaner, The Twenty Ten, Roman Road og The Montgomerie.

Til resortet, der ligger i Usk Valley, nordøst for Cardiff, hører foruden de tre fremragende golfbaner også et golfakademi samt to flotte klubhuse. (se de mange flotte fotos i BILLEDGALLERIET)

Ryder Cup 2010 blev spillet på Celtic Manor Resort, hvilket var med til at gøre det 5-stjernede golfresort kendt verden over. Samtidig er Wales Open blevet spillet på anlægget gennem en lang årrække (2000-2014), og listen af vindere tæller navne som Graeme McDowell, Robert Karlsson, Miguel Angel Jiménez, Ian Poulter, Paul Lawrie, Paul McGinley og så selvfølgelig Steen Tinning (2000) og Jeppe Huldahl (2009).

Resortet har modtaget en lang række hæderbevisninger og er bl.a. blevet kåret til Europas bedste golf resort.

Roman Road (1995) var den første golfbane, som åbnede på Celtic Manor Resort. Banen er designet af Robert Trent Jones Snr. Og er tidligere blevet kåret som den bedste inlands golfbane i Wales. Fra banen er der kig til floden, Severn Estuary og til Somerset og Devon (England's Atlantic Links), hvor man også finder en række fremragende golfbaner. Roman Road har tidligere været brugt til The Celtic Manor Wales Open.

The Montgomerie er designet af den tidligere Ryder Cup kaptajn Colin Montgomerie. En del af hullerne på for-9 udgøres af den tidligere Wentwood Hills, golfbanen der oprindeligt åbnede i 1999. Montgomerie har givet banen et linkspræg ved at anlægge dybe potbunkers, som skal forceres undervejs.  

Twenty Ten course må siges at være en rigtig mesterskabsbane. Banen blev anlagt med det formål at lægge græs til Ryder Cup 2010. Twenty Ten course er et spændende miks af golfhuller. Der er vand i spil på godt halvdelen af hullerne og på en del af runden spilles en række huller, som mange vil opfatte som linkshuller. 

På Celtic Manor Resort findes der tre hoteller, Resort Hotel, Manor House Hotel, Coldra Court Hotel samt Newbridge on Usk, hvor sidstnævnte fungerer som en restaurant med nogle få værelser til overnattende gæster. Bor man på resortet tilbydes er gratis transport rundt til de tre golfbaner.

  • Antal huller Antal huller 54
  • Afstand til The Resort Hotel Afstand til The Resort Hotel 122 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja