Reunion Golf Courses

Florida, USA

Reunion Golf Courses ligger lidt syd for Orlanda. Til banerne hører Reunion Resort.

Resortet består af tre golfbaner, som er designet af henholdsvis Jack Nicklaus, Arnold Palmer og Tom Watson.

Til resortet hører også et ANNIKA Academy, et moderne træningsanlæg, der er udviklet af den svenske golflegende Annika Sörenstam.

Nicklaus Course er en flot parklignende golfbane, som kræver god course management. Nicklaus har designet en bane, som frister de bedste spillere til at tage chancer og hvor belønningen er lig med birdies eller bedre. En sjov og samtidig flot golfbane.

Palmer Course løber hullerne gennem et kuperet terræn, som amerikanerne meget betegnende kalder for ’hilly, roller coaster-like terrain’. Banen udemærker sig ved at have store, brede fairways og kæmpemæssige waste areas.

Watson Course var legendens første golfbanedesign i Florida, og ligesom de to øvrige baner har Tom Watson’s bane modtaget en lang række hædersbevisninger. Gang på gang er banen blevet kåret blandt Floridas bedste golfbaner, og banen er da også et mesterværk, hvor det på visse huller ser det ud til, at bunkers dækker et større areal end det areal, som udgør fairway.

Med tre baner på samme resort og tre baner af denne kaliber, så venter der masser af gode golfoplevelser på golfrejsen til Orlando, Florida.

  • Antal huller Antal huller 54
  • Afstand til Reunion Resort & Spa Afstand til Reunion Resort & Spa 5 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja