WINSTONgolf courses

Nordtyskland, (Photo credit Stefan von Stengel)

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,5 GolfersGlobe bedømmelse

WINSTONgolf i Mecklenburg-Vorpommern i det nordøstlige hjørne af Tyskland er et fantastisk og nærmest surrealistisk golfanlæg. 45 golfhuller beliggende i et område med skov, floder og søer.

Anlæggets signaturbane er WINSTONlinks, der ligner et pyramidelandskab eller et månelandskab alt efter temperament. Banen er anlagt i et terræn med sandede jordbundsforhold og man har fået skabt en unik golfbane med nogle karakteristiske linkstræk.

Det er typisk links-style med hedelandskab og store klitformationer. Fra tee til green skal bolden slås over eller en lang række hazarder og potbunkers og fremme ved de store, ondulerede greens skal man tage sig i agt for de drilske run-off områder, som har det med at transportere bolden gennem bakke og dal og først stoppe langt væk fra hullet. 

Banen, der åbnede i sommeren 2011 og samme år blev kåret til Tyskland bedste nyanlagte bane, ligger i det flade landskab i Mecklenburg-Vorpommern, en times kørsel fra Rostock.

Ved siden af Winstonlinks ligger WinstonOpen, en 18-hullers mesterskabsbane, som også bør spilles. Skal man spille begge baner, så start med WinstonOpen, der er en god opvarmning, inden man skal prøve kræfter med den noget sværere og mere kendte Winstonlinks. 

I 2015 offentliggjorde det tyske magasin 'Golf Magazin' en undersøgelse, hvor 5.000 golfere var blevet spurgt, og hvor et flertal havde kåret WINSTONlinks, som Tyskland bedste golfbane.   

Book dit ophold:
Via hjemmesiden, Winstongolf.com, er det muligt at booke flere forskellige pakker. Priserne starter fra 140 euro pr. person og inkluderer overnatning på Gut Vorbeck, morgenmad, frokost eller middag i klubhusets restaurant, 1 green fee til Winstonlinks, adgang til driving range og par 3-bane. Mod tillæg kan der opgraderes til Schloss Kaarz

  • Antal huller Antal huller 45
  • Afstand til Gut Vorbeck Afstand til Gut Vorbeck 1,2 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Medium
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja