Strandhotel Glücksburg

Nordtyskland, Tyskland

Strandhotel Glücksburg er et eksklusivt hotel bestående af kun 33 værelser. Værelserne er lyst indrettet med en lethed og elegance og præget af et skandinavisk design. Alle værelserne er forskellige, men fælles for dem er, at de alle har enten altan eller terrasse. Fra stort set samtlige værelser kan man nyde den smukke udsigt ud over Flensborg Fjord, Okseøerne og i det fjerne skimte den danske kyst.

Stedet er kendt som 'Det hvide slot ved havet' og hører til blandt de smukkeste og bedst beliggende hoteller i Nordtyskland. Det perfekte sted for en golfferie af kortere eller længere varighed.

Strandhotel Glücksburg’s historie går helt tilbage til 1872, og siden opførelsen har hotellet været et sted, som har tiltrukket rigmænd og livsnydere fra hele Europa.

Senest i 2008 gennemgik hotellet en gennemgribende og yderst vellykket renovering, hvor der bl.a. blev opført en lækker spaafdeling.
Til hotellet hører der en fremragende restaurant, som tidligere har fået 13 point og er præmieret med en kokkehue i Gault Millau, der er det mest anerkendte magasin for gastronomi næstefter Guide Michelin.

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 33
  • Afstand til by Afstand til by 9 km
  • Afstand til strand Afstand til strand 0 meter
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til Golf- & LandClub Gut Uhlenhorst Afstand til Golf- & LandClub Gut Uhlenhorst 61 km
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Nej
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Nej
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja