Lotus Valley Golf Resort

Bangkok, Thailand (Photo credit Peter Corden)

Lotus Valley Golf Resort er oprindeligt et vidunderligt Gary Player design, som siden er blevet redesignet af Jon Morrow og Turf Pro Golf’s Craig Bertram. Renoveringsarbejdet resulterede blandt andet i helt nye green områder.

Det er en teknisk krævende golfbane og samtidig en visuel nydelse. Det skyldes i høj grad, at fairways ikke, som man ellers kender det fra så mange andre baner, er flankeret af beskæmmende byggeri. Derimod er banen omgivet af træer og byder derfor på en smuk naturoplevelse. 

Der er vand i spil på 17 ud af banens 18 huller, og Lotus Valley Golf Resort er en golfbane, hvor der på hvert hul er en ‘sikker’ vej frem mod en par, men samtidig også er en mere risikofyldt retning for de golfspillere, der tør gå efter en birdie eller mere.

I Lotus Valley Golf Resort kombineres nyt og gammelt på smukkeste vis. I det moderne klubhus oplever man den ægte thai gæstfrihed, og på golfbanen vil man opleve et anlæg, som er passet og plejet ned til mindste detalje.  

I begyndelsen af 2020 åbner resortet eget hotel, Sappaya, med 38 værelser. Hotellet, der har egen pool, ligger lige ved golfbanen og man har som gæst mulighed for at spise i klubhuset. 

Lotus Valley Golf Resort ligger 82 kilometer nordøst for Bangkok og godt en times kørsel fra Bangkoks internationale Suvarnabhumi Lufthavn.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Sappaya Hotel Afstand til Sappaya Hotel 24 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja