Ullna Golf Club

Midt Sverige (Photo Credit Ullna Golf Club/Jacob Sjöman)

Ullna Golf Club er kaldt for en af Sveriges smukkeste golfbaner.

Ullna Golf Club ligger lige nord for Stockholm ved bredden af Ullnasjön.

Banen blev anlagt af den svenske ishockeystjerne, Sven Tumba, der havde en stor passion og interesse for golf.

Banen åbnede i 1981 og opnåede hurtigt status som en af Nordens bedste golfbaner.

Mange år senere fik det amerikanske golfikon Jack Nicklaus til opgave at renovere og opgradere banen. Arbejdet, som også omfattede et helt nyt og omfattende dræningssystem, blev udført til UG og ‘det nye Ullna’ åbnede i 2013.

I dag regnes Ullna Golf Club fortsat for at være blandt Sveriges bedste golfbaner selv efter åbningen af baner som Bro Hof Slott Golf Club og PGA Sweden National Golf.

Ullna Golf Club er en smuk parkbane med nogle fantastiske udsigtshuller. Den moderniserede golfbane har fået nye teesteder og landingsområder og greenområder er blevet shapet, så de taler til øjet og samtidig kræver spillerens fulde opmærksomhed.  

Golfrunden i Ullna Golf Club kræver i dag en veludviklet course management og Ullna søen er i spil på 6 ud af banens 18 huller.

I en årrække var Ullna Golf Club vært for SAS Invitational, hvor verdensstjernespillere som Colin Montgomerie, Jesper Parnevik, Tiger Woods, Sergio García og Retief Goosen gæstede den svenske hovedstad.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Driving Range Driving Range Nej
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja