• Sevilla, Spanien

    Se kort >

Danmarks førende golfrejsesite

60 lande og mere end 122 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Sevilla

Når Cadiz er mål for den planlagte golfrejse, så vælges Sevilla ofte som den lufthavn der flyves til. Herfra går turen så sydpå mod hoteller og resorts som Hotel Almenara, Barceló Montecastillo Golf Hotel eller Barceló Costa Ballena Golf & Spa.

Men hvorfor ikke gøre et stop i Andalusiens hovedstad og Spaniens fjerde største by? Sevilla lokker med en labyrint af små smalle gader, solfyldte pladser, flamenco, tyrefægtning og et fremragende tapaskøkken.

GolfersGlobe anbefaler, at man enten begynder eller afslutter golfferien til Sydspanien med et par dages storbyferie i Sevilla. Byen, som med en mosaik af forskellige kulturer, har så meget at byde på.

Om sommeren er byen bagende varm, så man gør klogt i at vælge sin rejseperiode med omhu. Foråret og efteråret er så klart at foretrække og et par dages afbræk fra golfbanerne kan passende bruges til at smage sig gennem det fremragende spanske tapaskøkken og samtidig opleve lidt af byens kultur og historie.

GolfersGlobe giver her fire bud på, hvad dagene i Sevilla kan bruges på:

1. CATEDRAL DE SEVILLA
Besøg byens imponerende katedral, Santa Maria de la Sede, der ligger i det gamle middelalderkvarter, Santa Cruz. Det er en af verdens største kirker, og her man finder Christoffer Columbos gigantiske gravmonument. Fra toppen af kirketårnet har man den mest fantastiske udsigt ud over Sevilla.

2. TYREFÆGTERARENAEN REAL MAESTRANZA
Engang var tyrefægterarenaen i Sevilla en af de mest betydningsfulde i Spanien. Men modstanden mod den historiske kulturforestilling har de senere år været stigende, og i dag er tyrefægtning ikke hvad det har været. Men tyrefægtning i Andalusien er stadig stort, og arenaen, Real Maestranza, en af de mest kendte i verden, med de kridhvide mure dekoreret med gule kanter og rødmalede porte. Her kan man fortsat komme ind og se forestillinger med de berømte tyrefægtere og sammen med 12.000 begejstrede tilskuere råbe Óle, mens den blodige kamp mellem tyr og matador udspiller sig.

3. FLAMENCOSHOW PÅ TABLO El ARENAL
Tablo el Arenal på Calle Rodo byder på et af Sevillas mest berømte og originale flamincoshows. Man skal være forberedt på hæse, men også smukke, sangstemmer, guitarspil, hæletramp mod trægulvet, tempo, høj intensitet og sensuelle dansebevægelser. Sådan er spansk Flamengo. Sjælen af det andalusiske folk. En enestående oplevelse.  

4. PLAZA DEL SALVADOR
Hele Andalusien og i særdeleshed Sevilla er kendt for sit fremragende tapaskøkken. På Plaza del Salvador findes der mange små tapasbarer, og sidst på eftermiddagen og først på aftenen summer pladsen af liv, når lokale mødes for at socialisere, få et glas sherry og lidt tapas.

Læs mere om Sevilla her

Artikler