PGA Catalunya Golf Resort

Costa Brava, Spanien

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,5 GolfersGlobe bedømmelse
Pris Pris Pris Prisklasse

PGA Catalunya Resort nævnes gang på gang blandt Europas bedste golfresorts og signaturbanen, Stadium Course er da også at finde på listen over verdens 100 bedste golfbaner.

Resortet, der ligger en times kørsel fra Barcelona, består af to baner Tour Course (2005) og den noget mere berømte Stadium Course (1999).

The Stadium Course, er det helt store trækplaster og blev i 2014 for tredje år i træk kåret som Spaniens bedste golfbane. Samtidig blev resortet udråbt til at være ’European Golf Resort of the Year 2015’.

Stadium Course var det spanske golfforbund kandidat til at skulle lægge fairways til Ryder Cup i 2022. Dermed kunne selve visionen med PGA Catalunya Stadium Course være endt med at gå i opfyldelse, for det var netop tanken, da banen blev anlagt, at den en dag skulle være Ryder Cup bane.

Resortet åbnede i 1999 og hvert år spilles der tilsammen mere end 45.000 runder golf på de to baner. Der skulle ikke gå lang tid fra åbningsåret førend at PGA Catalunya Resort havde opnået et ry for at være et klasseanlæg. Masser af kvalitet hele vejen rundt, lige fra det 2000 kvadratmeter store putte og indspilsområde til driving range, klubhus og så selvfølgelig de to golfbaner, som kan få det til at gippe i enhver golfspiller.

Og selve golfoplevelsen er stor. Fra de højt beliggende tee steder ser man ned over det kuperede terræn. Fairways er tilsået med en særlig Bermuda græssort, som også bruges på Augusta National. Det er helt sikkert med til at give runden lidt ekstra.

De fantastiske golfhuller ligger som perler på en snor. Og der er i designet tænkt strategisk over, hvordan man bedst muligt udfordrer spillerne. Indgangen til par 3-hullerne er flere steder smalle, og greens ligger på flere huller helt ud til vandet, så man fristes til at tage et jern mindre. Langs med fairways knejser store egetræer og byder således på optisk bedrag, da landingsområderne fra tee kommer til at se meget smalle ud.

Banerne er svære. Især Stadium Course kræver sine ’ofre’. Blandt andet derfor er PGA Catalunya Resort gået med i programmet TEE IT FORWARD. Programmet går ud på at lade golfspillere spille runden fra et teested, som giver den størst mulige glæde og fornøjelse ud af runden. Er banen for svær og udfordringerne al for store, så bliver fornøjelsen tilsvarende det mindre. Med TEE IT FORWARD får man mulighed for at spille banen fra en længde, der passer til den enkelte spillers niveau.

Note:
PGA Catalunya Resort er et klasseanlæg og listen over udmærkelser er lang og endda meget længere end den som vises her:

1999 – Kåret som ‘Best New Course in Europe’.
1999-2011 – med på top-10 listen hos Golf World’s ‘Top 100 European Courses’.
2009 – Stemt ind som nr. 3 i Golf Monthly’s afstemning over ‘Top 20 European Courses’.
2011 – En top-5 placering på Golf Monthly magazine’s liste med ‘Top 50 Courses of Continental Europe’.
2011 – Regnet blandt ‘World’s Top 100 Golf Courses’.
2012-2013 – Med på top-3 listen ved Today’s Golfer Travel Awards ‘Best Three Courses in Spain’.
2012-2015 – Kåret son Spaniens bedste golfbane.

 

Læs mere om PGA Catalunya Golf Resort her
  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til PGA Catalunya Apartments Afstand til PGA Catalunya Apartments 0 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Ja
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Svær
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja