Panmure Golf Club

Nordøstlige Skotland, Skotland

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,5 GolfersGlobe bedømmelse
Pris Pris Pris Prisklasse

Panmure Golf Club (1845) ligger mellem Monifieth og Carnoustie på Skotlands østkyst og kun tre kvarters kørsel nord for St Andrews.

Golfrejser til Skotland er yderst populært, og er man taget til Skotland for at spille nogle af de bedste golfbaner, så skal Panmure Golf Course helt sikkert stå på listen. Panmure er nemlig den 16. ældste golfklub i verden og dermed også en klub med masser af tradition og historie. 

Panmure Golf Course er en skøn blanding af links og hedeland, og golfrunden byder på smalle fairways samt udfordrende approachslag ind til kompakte, kuperede greens.

Hullerne snor sig gennem et landskab med fyrretræer og klitter, som er blevet formet af naturen gemmen århundrede. Panmure Golf Club bliver ofte rangeret i top-40 blandt Skotlands bedste golfbaner.

Panmure Golf Course ligger tilbagetrukket i landskabet, godt og vel et par kilometer fra havet. Runden byder således ikke på en traditionel kystnær golflinks oplevelse, men landskabet er linksland med sandede jordbundsforhold og masser af klitter. Forklaringen er, at havet engang for flere tusinde år siden dækkede det areal, hvor der i dag ligger en af Carnoustie områdets bedste golfbaner.

Bedste greens i Carnoustie
Panmure Golf Course byder på en perlerække af flotte golfhuller, som tilmed har nogle greens, der regnes blandt bedste (hvis ikke de bedste) i hele Carnoustie området. Det rul, der fås på bolden er simpelthen så fantastisk at det er hele green fee prisen værd.

Banens signaturhul er 9. hul. Et vidunderligt par 3-hul, som spiller 150 meter fra herretee. Hullet er beskyttet af 3 store pyramideklitter foran den kuperede ’Himmalaya-green’ samt tre dybe greenside bunkers. Et hul, som bedst kan betegnes som et sandt mesterværk. 

Mange huller ligger beskyttet af klitter, hvilket gør golfrunden til en hel særlig oplevelse. Man går nemlig med følelsen af, at man er alene på golfbanen.

Masser af kvalitet i al sin enkelthed
De fleste huller byder på et bemærkelsesværdigt enkelt design. Alligevel begejstres man gang på gang over banens kvalitet. En stor stab af greenkeepere sørger nemlig for, at vedligeholdelsesarbejdet er helt i top. Blandt andet udskiftes de smukke tørvevægge i de godt 90 bunkers hvert 3-4 år for at layout og det visuelle indtryk opretholder et kvalitetsmæssigt meget højt niveau.

Samtlige huller har særegne navne, som eksempelvis Punchbowl, Dunes, Buddon Burns, Cottage, Old Road og Hogan. Historien om Panmure og den 9-dobbelte amerikanske majorvinder Ben Hogan er helt speciel. Hogan brugte Panmure som træningsbane op til 1953-udgaven af The Open på Carnoustie. Det svære 6. hul, med et blindt teeslag og et approachslag ind til et højliggende green, bærer i dag navnet på 1953-vinderen af The Open.

Til Panmure Golf Club hører der et imponerende klubhus, som regnes blandt de flotteste i Skotland. Et sted med masser af patina og tradition. Hogan Lounge emmer således af historie, og fra de dybe Winchester sofa’er kan man sidde og følge spillet på både 1 og 18. hul.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Carnoustie Golf Hotel Afstand til Carnoustie Golf Hotel 2,2 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Medium
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja