Cruden Bay Colf Club

Nordøstlige Skotland, Skotland

Pris Pris Pris Prisklasse

Cruden Bay er en klassisk skotsk linksbane. Banen, der kan føres tilbage til 1899, blev oprindeligt, på foranledning af det skotske jernbaneselskab, designet af Old Tom Morris og Archie Simpson.

Golfbanen, der ligger ud mod havet og med kig til Slains Castle, regnes af mange for både at være en finurlig og samtidig lidt af et mesterværk.

En golfrunde på Cruden Bay byder på blindeslag, en ofte stiv kuling stående ind fra havet, fairways med masser af punkler og et råt landskab med høje klitter, som betyder, at spilleren får brug for al den præcision og omtanke, som kan mobiliseres på dagen. Greens er ofte formet som en omvendt bowlerhat, hvor alle løse slag ruller af greens. Cruden Bay er i sandhed en udfordrende test, ikke mindst mentalt.

Det amerikanske magasin, Links Magazine rangerede i 2013 Cruden Bay som nr. 54 på listen over verdens bedste golfbaner, mens Golf Digest Top 100 havde Cruden Bay på en 70. plads i 2013-2014.   

Endelig blev Cruden Bay i 2013, i en rundspørge, foretaget af Golf Course Architecture, blandt 240 golfbane arkitekter fra 28 lande, indplaceret som nr. 29 i verden.

Hædersbevisninger og anerkendelser har de seneste år således ’regnet’ ned over Cruden Bay, som byder på en førsteklasses linksoplevelse.

  • Antal huller Antal huller 27
  • Afstand til MacLeod House & Lodge Afstand til MacLeod House & Lodge 19 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Nej
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Nej