Fortrose & Rosemarkie Golf Club

Highlands, Skotland

Fortrose & Rosemarkie Golf Links, der ligger lidt nord for Inverness i det skotske højland, er registreret som værende verdens 15. ældste golfklub.

Fortrose & Rosemarkie Golf Links historie går helt tilbage til 1793, og banen byder på en ægte, skotsk linksoplevelse.

Det var James Braid, der satte stregerne til de nuværende 18 huller, som ligger på Chanonry-halvøen ved indgangen til Moray Firth.

Golfspillere, som har valgt at tage på en golfrejse til Skotland, og som kommer til det skotske højland for første gang bliver begejstret, og banen er blevet kaldt for en sand perle af en golfbane med en unikke beliggenhed ud til havet.

Golfbanen har sin helt egen særlige karakter. Designet er ’old-school’ med små greenområder og med masser af tornbladbuske rundt på banen.

På banens 4. green og 5. tee er man ganske nær ved havet. Herfra kan man være heldig at opleve, hvordan delfinerne springer ude i havet.

Ved Scottish Golf Tourism Awards 2017 kårede de skotske golfspillere Fortrose & Rosemarkie Golf Links som Skotlands bedste golfoplevelse, og den golfbane, hvor man får mest for sine penge.

Fortrose & Rosemarkie Golf Links vil bruge hæderen til at tiltrække endnu flere gæster, og midlet hertil er, ud over at kunne tilbyde en historisk linksoplevelse også det, at der satses på at give en service ud over det sædvanlige.

Bl.a. arrangeres der efter ønske, eksempelvis whisky-smagning efter runden, hvis man kommer en gruppe.

Denne historiske linksbane ligger i samme område som Royal Dornoch, Castle Stuart Golf Links og Nairn Golf Club.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Pentahotel Inverness Afstand til Pentahotel Inverness 13 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja