• Argyll, Skotland, The Machrihanish Golf Club

The Machrihanish Golf Club

Argyll, Skotland

Machrihanish Golf Club er en af den slags baner man rejser efter. Som man helt bevidst har valgt at besøge. Den ligger nemlig helt ude i klitterne ved den lille by, Machrihanish, langt væk fra Skotlands største byer.

Man finder Machrihanish på den lille halvø vest for øen Arran ud for Skotlands vestkyst. Den kystnære placering giver banen sit helt særlige præg, og Machrihanish Golf Club, der stammer tilbage fra 1876, byder på en storslået golfoplevelse. Banen er stort set i den form man kender den i dag designet af ’Old Tom Morris’. Da den gamle mester havde designet banen kom han med dette berømte citat:

‘The links had been specifically designed by the Almighty for Playing Golf’.  

Der hersker en hel særlig ro på dette sted med havet, den blå himmel og stilheden, som kun brydes af lyden fra havfuglene eller når en golfbold sendes fra tee eller slås ind til de kuperede greens. 

  • Antal huller Antal huller 27
  • Afstand til Ugadale Hotel Afstand til Ugadale Hotel 189 meter
  • Driving Range Driving Range Nej
  • Putting Green Putting Green Nej
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Nej
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Nej