W Retreat & Spa, Vieques Island

Puerto Rico, Puerto Rico

W Retreat & Spa ligger på den lille ø, Vieques Island øst for selve Puerto Rico. Turen hertil tager 20 min. med fly fra San Juan International Airport.

W Retreat & Spa er således ikke et egentlig golfhotel, men til gengæld det perfekte sted at afslutte golfferien til Puerto Rico.

W Retreat & Spa er sådan et sted, som kræver lidt insiderviden at finde, og mange vil nok sige, at det er en af Caribiens bedst bevarede hemmeligheder. Husk at du læste om W Retreat & Spa og Vieques Island på GolfersGlobe.com.

Vieques Island byder på en vidunderlig natur, og man kan både snorkle, dykke, sejle, tage på vandreture eller blot slappe af ved poolen eller på den private sandstrand, hvis man da ikke hellere vil tage en yoga-time på hotellet.  

Du bor kun 4 km. fra den største by på Vieques Island, Isbael Segunda, hvor man bl.a. kan nyde godt af det lokale køkken på en af de små restauranter.

Tager man på opdagelse rundt på øen, vil man kunne opleve små idylliske fiskerbyer og samtidig kunne lade sig begejstre over, at Vieques Island har den smukkeste kyststrækning man overhovedet kan forestille sig.

Golfbanerne skal man kigge langt efter. Nærmeste golfbane er faktisk Palmas Del Mar Country Club, men den ligger inde på hovedøen. Til gengæld er dette lille, næsten uberørte strandparadis er den perfekte destination for en ferie, der starter med golf og slutter med romantik. 

Se de mange flotte billeder i 'BILLEDGALLERIET'.

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 156
  • Afstand til by Afstand til by 4 km
  • Afstand til strand Afstand til strand 0 meter
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til El Conquistador Resort Golf Club Afstand til El Conquistador Resort Golf Club 29 km
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja