Penha Longa Resort

Golf & gourmet, luksusferie, livsnyderophold

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,5 GolfersGlobe bedømmelse
Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse

Det flotte Penha Longa resort ligger i Sintra bjergene oppe bag Cascais og Sintra. Oprindeligt lå der et kloster på Penha Longa grunden, hvis historie kan dateres helt tilbage til 1355. I dag er Penha Longa Hotel, Spa & Golf Resort et 5* luksusresort, der bl.a. udmærker sig ved at have nogle af områdets bedste restauranter. Et sted hvor gourmet rimer på golf.

Penha Longa’s championship course, The Atlantic Course, er kåret blandt de 30 bedste baner i kontinental Europa. Banen er designet af Robert Trent Jones Jr. og er i sandhed en stor spillemæssig oplevelse. Udfordrende, dramatisk og med en fantastisk udsigt over Atlanterhavet.

Gastronomiske fortræffeligheder
Når dagens golfrunde er overstået skal der træffes et svært valg. Hvor skal man spise? Resortet byder på 5 forskellige restauranter, der alle har et meget højt gastronomisk niveau.

Arola er Penha Longas gourmetrestaurant, hvor den Michelin hædrede restaurantchef Sergi Arola på innovativ vis disker op med lækre smagsoplevelser, som både overrasker og begejstrer. Den noget mindre Restaurant il Mercato byder på det bedste fra Italiens 20 regioner. Her er tale om simple rustikke retter med tilhørende gode vine. 

Og selvom man spiser godt på både Arola og Restaurant il Mercato, så må man ikke snyde sig selv for en uovertruffen spiseoplevelse på hotellets japanske Restaurant. Midori overgår det meste og fremkalder uvægerligt smil og en veltilpas mine hos restaurantens gæster. Midori er kåret som bedste japanske restaurant i Portugal og det forstår man godt. De små serveringer får nemlig mundvandet til at løbe, og man glemmer helt at man er kommet hertil for at spille golf. 

Portugisisk livsnyderophold
Hotellet, der er opført i ægte sydlandsk Palazzo-stil, består af 194 store og velindrettede værelser. Værelserne har alle balkoner, hvorfra der er en vidunderlig udsigt til bjergene og den omkringliggende natur. 

Til hotellet hører der både en indendørs og en udendørs pool samt et stort lækkert spaområde.  Foruden golf og store spiseoplevelser er der på golfferien mulighed for at spille squash og tennis samt mulighed for at komme på rideskole. 
Cascasis kan nås på under et kvarters kørsel. Her er små strande og traditionel portugisisk landsbystemning. 

Læs mere om Penha Longa Resort her

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 194
  • Afstand til by Afstand til by 1 km
  • Afstand til strand Afstand til strand 3 km
  • Bo ved banen Bo ved banen Ja
  • Afstand til Penha Longa Golf Afstand til Penha Longa Golf 0 meter
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Ja
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 30 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja