Castro Marim Golfe and Country Club

Algarve, Portugal

Castro Marim Golfe & Country Club har med 27 huller masser at byde på.

Golfanlægget, der var den første bane i området, er designet af Terry Murray og består af 3 ligestillede sløjfer, Atlantic Course, Grouse Course og Guadiana Course.

Layoutet er dikteret af det oprindelige landskab og mange af hullerne er ret så kuperede. På Grouse-sløjfen er der mere plads og færre træer, mens det på de to øvrige sløjfer ofte gælder det om, at få bolden placeret rigtigt fra tee, hvis hulscoren ikke skal stikke af.

De første 18 huller blev anlagt samtidig, mens de seneste 9 huller først kom til i 2008. Naturen er smuk og banen til tider krævende. Fairways er kuperede og greens er faste og hurtige. Der er vand i spil på nogle, men ikke mange huller og så byder runden på flere dogleg huller uanset hvilken 18-hullers kombination, der spilles. 

Til anlægget hører der nogle gode træningsfaciliteter med to drivinge range områder.

Som en del af Castro Marim Golfe & Country Club ligger der også en række udlejningsvillaer, som gør, at det er muligt at bo på resortet (se præsentationsvideoen her på siden).

Golfresortet ligger tæt på grænsen til Spanien, og man kan således vælge at flyve ind til enten Sevilla eller til Faro.

  • Antal huller Antal huller 27
  • Afstand til Praia Verde Boutique Hotel Afstand til Praia Verde Boutique Hotel 6,3 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja