• Det nordlige Polen, Polen, Binowo Park Golf Club

Binowo Park Golf Club

Det nordlige Polen, Polen

Binowo Golf Park er en del af en større naturpark. Golfanlægget består af en 18-hullers mesterskabsbane samt en 9 hullers træningsbane.

De første 9 huller er meget kuperede, mens afslutningshullerne fra 10-18 ligger i et fladt terræn med både søer og å-løb.

Banen er ikke specielt svær, men pga. højdeforskellen på de første huller skal man nøje overveje enten et jern mere eller mindre for at nå sit mål.

Efter golfrunden kan man besøge golfklubbens tilhørende restaurant, som laver udmærket mad og tilbyder lokale drikkevarer til særdeles fornuftige priser.

Binowo Golf Park ligger 20 minutters kørsel fra storbyen Stettin, der med sine ca. 400.000 indbyggere er Polens syvende største by. Stettin ligger ved udmundingen af floden Oder, og byens historie går mange hundrede år tilbage i tiden. Stettin har således bl.a. været under dansk herredømme, og det er bestemt en by, hvor det er oplagt at tilbringe lidt tid og snuse til historien, indimellem golfrunderne på Binowo Golf Park.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja