Reykjavik Golf Club

Island, Island

Reykjavík Golf Club (1934) er både den ældste og den største golfklub på Island.

Anlægget består af to golfbaner, Grafarholt og Korpa. Begge baner er anerkendt for at have et godt layout, et spændende design og nogle fantastiske golfhuller.

Grafarholt Golf Course åbnede i 1963 og er en flot mesterskabsbane, der ligger i et klippefyldt og kuperet landskab. Langs med fairways ligger lavaformationer og skaber en naturlig ramme for, hvor spillet bør foregå, hvis man skal undgå problemer. Havner man ude i den ’stenhårde’ rough kan det nemt koste et par slag. Banen byder på stor variation og store højdeforskelle.

I 1997 åbnede Korpa Golf Course og blev hurtigt en af landets bedste golfbaner. Banen ligger, hvor der tilbage i 1930’erne lå Skandinaviens største kvægfarm. De første 9 huller løber ude langs med Atlanterhavskysten og byder på nogle fantastiske views.

  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til Apotek Hotel Afstand til Apotek Hotel 10 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja