Enniscrone Golf Club

Det vestlige Irland, Irland

Pris Pris Pris Prisklasse

Enniscrone Golf Club ligger i County Sligo i nærheden af den lille kystby, Enniscrone på den irske vestkyst. Klubben kan dateres tilbage til 1918 og linksbanen hører dermed blandt Irlands gamle, klassiske linksbaner.  

Dette pragtfulde golfanlæg består af 27-huller og mesterskabsbanen, The Dunes Championship Links Course, er fast inventar blandt Irlands 20 bedste golfbaner.

Historien fortæller, at klubbens første greenkeeper blev ansat i 1933 og at græsset dengang blev klippet med en særlig plæneklipper trukket af heste. Golf blev i mange år spillet på små interimistiske baner i denne del af Irland, og så sent som i 1959 viser klubbens journaler, at medlemstallet begrænsede sig til 14 spillere.  

I mange år var Enniscrone således en bane, som ikke trak de store overskrifter. Det billede er nu vendt, ikke mindst efter at den anerkendte golfbanearkitekt Donald Steel i 1999 nænsomt anlagde seks nye huller i det eksisterende klitlandskab.

Man holdt med det nye banedesign fast i de historiske retningslinjer om, at linksgolf spilles som 9 huller ’out’ og 9 huller ’back’ til klubhuset.    

Hullerne skærer sig ind mellem klitterne, og runden byder på nogle fremragende afslutningshuller, der løber ude langs med havet. Gang på gang har disse huller fået anmelderne til at hive de helt store superlativer frem, når antallet af ’Golfbolde’ skulle gives.                                    

Fra banen har man en enestående panorama udsigt til Killala Bay, Bartra Island og the Ox Mountains, som danner en smuk baggrundskulisse, og Enniscrone er med rette i dag en anerkendt bane langt ud over Irlands grænser.

Til anlægget hører der også en 9-hullers bane, Scurmore Course, som er et Eddie Hackett og Donald Steel design.

  • Antal huller Antal huller 27
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja