Rosslare Golf Club

Det sydlige Irland, Irland

Rosslare Golf Links er en ægte linksbane i det sydøstlige Irland.

Rosslare Golf Links er beliggende på den smalle, sandede halvø ved Rosslare med udsigt over Wexford Havn mod vest og Det Irske Hav mod øst. Dette fantastiske stykke land er hjemsted for to unikke og udfordrende golfbaner.

Klubben blev grundlagt i 1905, og oprindeligt var der tale om en 9 hullers golfbane. Banen blev i 1926 udvidet til 18 huller, da det berømte firma Hawtree og Taylor, Golf Course Architects, fik til opgave at designe den 'nye' 18 hullers bane.

Den dag i dag kan det originale design af Hawtree & Taylor nydes af medlemmer og besøgende, der spiller "Old Course".

Mesterskabsbanen 'Old Course' er konsekvent at finde blandt Irlands topbaner, og banen er gennem tiden blevet lidt af et tilløbsstykke for ægte golf connoisseurs.

Vi har at gøre med en vaskeægte linksbane, hvor arkitekten oprindeligt brugte landets naturlige konturer og kystsandklitter til at forme hvert hul. Det er ganske enkelt en unik golfoplevelse, når der spilles ud af Burrow-halvøen og tilbage igen.

12-hullers 'Burrow Links'-banen er en Christy O'Connor Jnr-designet executive-bane, som er ideel til træning eller til dem, som ikke kan finde tid til at spille fulde 18 huller.

I Rosslare Golf Links finder man også Links Bar & Restaurant, hvor stemningen er afslappet og uhøjtidelig. Her kan både medlemmer og besøgende nyde lidt lækker mad og en drink på terrassen efter golfrunden. Blandt golfklubbens øvrige faciliteter finder man et træningsområde for kort spil, chipping green, putting green og driving range. Desuden hører der til Rosslare Golf Links også en lille proshop.

  • Antal huller Antal huller 30
  • Afstand til Mount Juliet Estate Afstand til Mount Juliet Estate 60 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Ja