The Crete Golf Club

Kreta, Grækenland

Crete Golf Club (2003) er Kretas eneste 18-hullers golfbane.

Historien bag Crete Golf Club går på, at en kreds af lokale investorer ønskede, at der blev anlagt en golfbane på Kreta.

Derfor opkøbte man hundredevis af små stykker jord for tilsammen at skabe et sammenhængende areal, der var stort nok til at anlægge en golfbane.

Til at designe banen hyrede man den engelske golfbanearkitekt Bob Hunt, der i et utroligt landskab fik skabt en fantastisk spændende golfbane.

Banen ligger i et unikt område og hver enkelt hul er tilpasset den eksisterende natur. De enkelte huller snor sig gennem et kuperet landskab omgivet af raviner og klippelandskab.

Oprindeligt var banen smal og krævende. Man fristes til at sige, at den ikke var for begyndere, men det afhænger jo som bekendt af, hvilket teested man vælger at spille fra.

Det viste sig dog, at sværhedsgraden ganske enkelt var for høj. Derfor lukkede man golfbanen for bl.a. at omlægge flere af hullerne. Blandt andet blev fairways gjort bredere og flere nye teesteder anlagt, inden banen genåbnede i 2015.  

I dag er Crete Golf Club en smuk golfbane med nogle magiske golfhuller, der passer til de fleste golfspillere. Layout og finish er i top, og omgivelserne er ubeskriveligt smukke. Banen spiller fortsat på en måde, hvor god course management og lige slag er vigtigere end længde fra tee.

Der er stadig huller, som kan koste mange golfbolde, og banen har en hel række af flotte signaturhuller.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til The Golf Hotel Afstand til The Golf Hotel 0 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pro shop Pro shop Ja