Costa Navarino Golf

Costa Navarino, Grækenland

Navarino Dunes (2010) og Navarino Bay (2011) udgør tilsammen Grækenlands første to signaturdesignede 18-hullers golfbaner - designet af store udenlandske golfbanearkitekter og golfpersonligheder.   

The Dunes Course er således designet af tidligere Ryder Cup kaptajn og US Masters vinder, tyske Bernhard Langer, der sammen med European Golf Design har skabt en perle af en resort golfbane, der løber rundt om to hoteller.    

The Bay Course er lige så fantastisk takket været penneføreren Robert Trent Jones II, der har sat stregerne til denne vidunderlige golfbane.

The Dunes ligger delvist ud til havet og er nænsomt tilpasset den rå og forrevne kystlinje. Man får derfor en særlig ’links-fornemmelse’ ved at spille de huller, som løber langs med vandet, men der er også huller lidt længere inde i landet, som bringer spilleren gennem et mere traditionelt græsk landskab med oliven- og citrontræer. Banens karakter byder på store brede fairways, dybe potbunkers og ondulerede greens. Med flere forskellige teesteder er banen designet så den kan spilles af alle.     

The Bay Course er mindre kuperet, og flere huller løber ude langs med Det Ioniske Hav. Banen er også lidt kortere end The Dunes, men kræver til gengæld en del af spillerens course management evner.  De tre huller The Seaside, Canyon og Grove er banens tre signaturhuller, som er med til at skabe en mindeværdig oplevelse. Fra mange af hullerne er der udsigt til bjergene og havet, og The Bay Course er på mange måder en golfbane, som man gerne vil spille mere end en gang.

Begge baner byder på en skøn naturoplevelse og ved anlæggelsen har man sørget for at bevare den rige, oprindelige vegetation.

I forbindelse med banerne ligger de to hoteller, The WESTIN Resort, Costa Navarino og The Romanos, a Luxury Collection Resort.

Se de flotte billeder fra de to golfbaner ved at klikke oppe i BILLEDGALLERIET. 

  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til The Westin Resort Costa Navarino Afstand til The Westin Resort Costa Navarino 273 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Medium
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Seasidebane
  • Pro shop Pro shop Nej