Trump International Golf Club

Dubai, Forenede Arabiske Emirater (Photo credit Kevin Murray)

Trump International Golf Club i Dubai, der åbnede i 2017, er Dubai’s første nye golfbane i 7 år.

Banen er designet af Gil Hanse, som også designede The Rio Olympic Golf Course, der blev benyttet ved OL i Rio.

Med anlæggelse af Trump International Golf Club har Hanse fået skabt et imponerende golfanlæg.

Robert Trent Jones Sr har engang udtalt, at ’Minimum land requires maximum architecture’ og det har Hanse formået. Trump International Golf Club, Dubai er nemlig ikke flad på samme måde, som mange af Dubai’s øvrige golfbaner.

Fairways er skabt med inspiration fra den omkringliggende ørken. Inden anlægsarbejdet begyndte kørte Gil Hanse nemlig ud i Dubai’s ørken for at studere, hvordan vinden formede landskabet (sandklitterne). Den inspiration brugte Hanse under konstruktionen af fairways i Trump International Golf Club, Dubai.

Resultatet er blevet nogle smukke, bølgende fairways med et vidunderligt græstæppe, og selvom man befinder sig midt i Dubai, så kan man sagtens se ligheder med de berømte britiske linksbaner.

Faktisk har Hanse indrømmet, at layoutet, hvor 1. hul og 9. hul deler fairway er inspireret af åbningshullet på Old Course i St. Andrews.

Undervejs på golfrunden skal spillerne forcere waste areas og store bunkers og blinde slag kan være en del af golfoplevelsen, hvis man får placeret sig forkert i forhold til greens. Fremme ved greens venter der nogle særdeles drilske run-off områder.

Slipper man helskindet fra golfrunden, så venter der flere oplevelser i det imponerende klubhus. Med 30.000 kvm. er dette det største af sin slags i Dubai. Fra klubhuset er der udsigt til både 9 og 18. green og besøgende kan vælge mellem hele fire restauranter og ellers findes der også pool, proshop og fitness.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Kempinski Mall of the Emirates Afstand til Kempinski Mall of the Emirates 12 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Ørken / sand
  • Pro shop Pro shop Ja