Danmarks førende golfrejsesite

59 lande og mere end 120 destinationer verden over

Mere end 2.700 hoteller og golfbaner

Vælg hotel og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Ajman

Ajman er den ’nye’ golfdestination i Mellemøsten. Emiratet, der ligger ud mod kysten blot en halv times kørsel nord for Dubai, har foreløbig kun én kendt golfbane. Den er til gengæld helt i top.

Al Zorah Golf Club, der åbnede i 2015, er designet af Jack Nicklaus. Banen ligger i et unikt naturområde og byder på en stor spillemæssig oplevelse. Kvaliteten af golfbanen er på højde med banerne i Dubai, og den er derfor også blevet vel modtaget af både pro'er og golfturister. Fra ejerne lyder det, at man med ambitionen om at tiltrække masser af golfturister til dette nye område helt bevidst har valgt at sætte green fee prisen et stykke under niveauet fra Dubai.

Ajman er lillebror til Dubai og ukendt for de fleste. Det er De Forenede Arabiske Emiraters mindste emirat og et sted, som endnu langt fra er overendt af turister.

Der findes i området en række flotte luksushoteller. The Oberoi Beach Resort Al Zorah ligger prismæssigt, som de gængse luksushoteller i Dubai, men vælger man istedet at booke på enten Fairmont Ajman, Ajman Saray, Kempinski Hotel Ajman, The Ajman Palace eller Radisson Blu er prisniveauet noget under det man finder i Dubai. 

Det har gjort at flere og flere golfturister vælger at tilbringe i Ajman og så kører den halve time ind til Dubai for at opleve byen.

 

I Ajman får man mere luksus for pengene end man gør i Dubai. Der findes der flere 5-stjernede hoteller fra kendte hotel brands som Fairmont og Kempinksi. Hotellerne ligger ud mod den 16 km lange sandstrand, som ligger ud mod Den Persiske Golf.

I Ajman er stemningen mere rolig og mere afslappet end i Dubai, men man er ikke længere væk end en halv times kørsel fra at kunne spille golfbanerne i Dubai eller tage på shopping i nogle af verdens største shoppingcentre.

Med 30 minutters kørsel ind til Dubai er man således også tæt på alle de kendte forlystelser og kan nemt komme til at opleve både Burj Khalifa, Dubai Mall og Palm Islands.

I Ajman er man ved at skabe et helt nyt byområde med boliger, butikker, marina, restauranter og hoteller. Området kaldes for Al Zorah. Klik på billedet i toppen af siden for at se en spændende videopræsentation af The Al Zorah Project.

Læs mere om Ajman her

Artikler