Nordcenter Golf & Country Club

Helsinki (Syd), Finland

Nordcenter Golf & Country Club ligger i landlige omgivelser ved Raseborg godt 80 km sydvest for Helsinki.

Nordcenter Golf & Country Club består af 2 golfbaner, Fream og Benz.

Nordcenters første golfbane er designet af amerikaneren Ronald W. Fream og åbnede i 1988.

The Fream course ligger i et unikt landskab, som har været medvirkende til, at banen i dag rangerer højt blandt Finlands golfbaner. De enkelte huller er udlagt i et kuperet landskab, og fairways løber både langs med vandet og tæt på skoven. Stort set hele banen blev, med respekt for det oprindelige design, renoveret i 2007.

Den nyeste golfbane, The Benz, er designet af en anden amerikaner, Bradford Benz og åbnede i 1993. Benz har mere karakter af at være en parkbane og er noget nemmere at spille end The Fream.

Fairways er brede, greens store og der findes en række småsøer rundt på banen. De fleste steder på banen grænser fairways op mod skoven som dermed danner en flot ramme omkring golfoplevelsen.  

Hele området omkring Nordcenter Golf & Country Club er utrolig smukt, og man befinder sig helt tæt på havet. Nordcenter Golf & Country Club fungerer også som et resort/country club og der findes både tennisbaner, en marina og en god restaurant.

Det er muligt at overnatte i en lille landejendom på selve golfanlægget, og der ligger tilmed flere hoteller i nærheden af golfbanen. Se mere på klubbens hjemmeside.

  • Antal huller Antal huller 36
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja