Secret Capcana Resort & Spa

Punta Cana, Den Dominikanske Republik

Secret Capcana Resort & Spa er et All Inclusive resort, der ligger i Capcana-området lidt syd for Punta Cana på den østlige side af Den Dominikanske Republik.

Det 5-stjernede hotel ligger for sig selv i et område som tidligere var dækket af skov. Derfor omkranser skoven også stadig dele af hotellet. 

Secret Capcana Resort & Spa, der kun er for voksne, ligger direkte ud til stranden.

Fra Secret Capcana Resort & Spa er der kun 20 minutters kørsel til lufthavnen i Punta Cana og samme afstand til golfbaner som La Cana og Corales (begge Punta Cana Resort & Club) samt Punta Espada.

Vil man prøve kræfter med landets mest berømte golfbane, Teeth of the Dog, er der 45 minutters kørsel til Casa de Campo på den sydlige del af øen. 

Secret Capcana Resort & Spa råder over 457 værelser samt hele 7 ala carte restauranter, hvor gæsterne bl.a. kan spise italiensk, japansk eller prøve hotellets gode fiskerestaurant.

Hotellet holder en meget høj standard og servicen er upåklagelig. All Inclusive konceptet dækker både over restauranterne, baren og poolbaren samt minibar på værelserne.

Værelserne findes i forskellige kategorier, hvoraf nogle har egen pool.

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 457
  • Afstand til strand Afstand til strand 100 meter
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til Punta Espada Golf Club Afstand til Punta Espada Golf Club 3,9 km
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 12 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja