The Scandinavian

Sjælland, Danmark (Photo credit: Jacob Sjöman)

The Scandinavian Golf Club er et af Danmarks bedste golfanlæg.

Klubben, der ligger ved Farum, godt 25 minutters kørsel nord for København, råder over de to 18-hullers golfbaner, New Course og Old Course. Til anlægget hører der nogle ekstraordinær gode træningsfaciliteter, som blandt andet har betydet, at flere af Danmarks bedste golfspillere, herunder europatourspilleren Søren Kjeldsen, har valgt The Scandinavian som hjemmeklub.

Samtlige 36 huller er i perioden 2006-2010 designet af Bruce Charlton, under Robert Trent Jones II Golf Course Architects.

Robert Trent Jones II, som herhjemme også har stået for anlæggelsen af Skjoldenæsholm og Lübker Golf Resorter kendt for at anlægge golfbaner med masser af kvalitet. Og i den sammenhæng er The Scandinavian ingen undtagelse. 

Hæder til Old Course & New Course
Der findes i Danmark en række golfbaner, som rager op over mængden og som må siges at have international standard. I den kategori hører The Scandinavian Old Course til.

Old Course er anlagt, så spillerne på de enkelte huller er afskærmet fra banens øvrige huller. Det giver en unik golfoplevelse, hvor naturen kommer i centrum.

The Scandinavian har siden åbningen markeret sig ved at vinde en række fornemme priser. Det er især Old Course, som har trukket de store overskrifter, og som bl.a. er blevet kåret blandt Kontinental Europas 50 bedste golfbaner.

I både 2016 og 2017 er Old Course ved World Golf Awards, blevet kåret som Danmarks bedste golfbane, og så har det amerikanske golfmagasin, Golf Digest i 2016 kåret Old Course til at være Skandinaviens 3. bedste golfbane.

Layoutet på New Course adskiller sig fra Old Course. Pladsen er mere trang, fairways er smallere og med en del vand i spil venter der en udfordrende test. Men selvom New Course ikke har stået for skud i samme grad ved diverse prisuddelinger, så skal man ikke lade sig narre af det, og Top 100 Golf Courses kårede da også i 2016 New Course som Danmarks 4. bedste golfbane.   

Nogle af landets bedste fairways
The Scandinavian er anlagt på en tidligere militærareal, hvor banearkitekten med stor succes har formået at bevare naturens skønhed. Banerne, som begge er en kombination af skov- og parkbaner, ligger i et 200 hektar stort naturområde. Heraf udgør de to golfbaner de 50 hektar, mens resten er udlagt som vild og uspoleret natur, som omkranser de to baner.

Både New Course og Old Course er anlagt på nogle særlige jordbundsforhold. En blanding af jord, sand og kompost betyder, at fairways hører til blandt landets bedste. Når man spiller på en af de to baner vil man uanset tidspunkt på sæsonen opleve et græstæppe fra tee til green, som er så tæt, at det er en sand fornøjelse at spille på.

Et internationalt brand
The Scandinavian ansatte i 2016 en ny direktør med international erfaring, og The Scandinavian er nu godt i gang med at etablere sig som et kvalitetsbrand på lige fod med de bedste europæiske golf resorts.

For at det skal lykkes skal man have et absolut top kvalitetsprodukt. Og det har man heldigvis på The Scandinavian, hvor der på begge 18-hullers sløjferne er designet en række krævende huller, som er med til at definere banernes kvalitet og sværhedsgrad. Den generelle stand skal selvfølgelig være tip top, men noget andet, som kendetegner gode golfbaner er designet på og omkring greens, og her kan The Scandinavian blande sig med de allerbedste.

På både New Course og Old Course er greens generelt store og ondulerede med svære fald og mange steder er de omkranset af drilske run off-områder. Det er mesterskabskvalitet af en sådan kaliber, at spilleren ikke kommer sovende til de gode scores.

Kvaliteten imponerer
Kvalitet koster og kvalitet er der masser af på The Scandinavian. Når det hele lægges sammen, og her tænkes der dels på banernes niveau og dels på afslutningen i det imponerende klubhus, så byder The Scandinavian på en fantastisk totaloplevelse.

Selve klubhuset er et kapitel for sig. ’The State of the art bygningen’, er tegnet af arkitekter fra den verdensberømte danske tegnestue, Henning Larsen Architects, som ved brug af massivt kernetræ af Douglas-fyr, koksgrå, norsk skifer og tombak-kobber, der er en blandet legering af kobber og zink, har skabt en base for såvel gæster som medlemmer, der er helt unik.

The Scandinavian betragtes som en eksklusiv nordsjællandsk klub, men er man parat til at betale den relativt høje greenfee, så bliver man overrasket over, hvor meget man egentlig får for pengene.

 

  • Antal huller Antal huller 36
  • Afstand til Kokkedal Slot Copenhagen Afstand til Kokkedal Slot Copenhagen 14 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja