SportsPark Blaavandshuk Golfcenter

Jylland, Danmark

SportsPark Blaavandshuk Golfcenter er beliggende mellem Ho Bugt og Skallingen tæt ud mod det rå Vesterhav.

Området er kendetegnet ved den smukke vesterhavsnatur med klitter, marhalm, åbne vidder og klitplantager.

Golfbanen, der åbnede i 1994, ligger i et område, der omfatter Nationalpark Vadehavet, som er en del af Unesco`s verdensarv samt Naturpark Vesterhavet.

De første 9 huller, ’Engen’ ligger i et fladt marskområde, hvor afvandingskanaler skærer sig tværs gennem anlægget. Her finder man brede fairways og der indgår flere søer i banelayoutet. Fra hullerne er der udsigt til Ho Bugt mens Esbjerg kan skimtes i det fjerne.

På de sidste 9 huller spilles der inde i Ho klitplantage. Banen er på disse huller mere kuperet og minder til tider om de klassiske linksbaner, som findes i både Irland og Skotland.

Banen er blevet kaldt for Danmarks hyggeligste golfbane, og hyggeligt er der også i klubhuset, der er indrettet i en typisk vestjysk trelænget gård. Ejendommen er totalrenoveret og indeholder bl.a. en dejlig restaurant, hvorfra de besøgende har udsigt ud over Ho Bugt.

I forbindelse med golfanlægget er indrettet 5 ferielejligheder, så der er mulighed for at bo på stedet og spille banen flere gange.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Hjerting Badehotel Afstand til Hjerting Badehotel 7,6 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Seasidebane
  • Pro shop Pro shop Nej