Golfklubben Hvide Klit

Jylland, Danmark (Photo credit Peter Broen)

Golfklubben Hvide Klit er Danmarks nordligst beliggende golfbane.

Banen, der ligger i Bunken Klitplantage, tæt på Råbjerg Mile og Kattegat og kun godt 17 km syd for Skagen, er en såkaldt ‘Heathland’ golfbane.

Det betyder på dansk, at den ligger i et sandet plantageområde med masser af skovfyr og store (sandede) områder med lyng, som både flankerer fairways og som skaber en flot kontrast til de grønne områder.

Banen er relativ flad og på visse huller også relativ åben. Den kan sagtens gås rundt, og de sandede jordbundsforhold gør, at banen kan spilles det meste af året.  

Golfbanen i Hvide Klit er designet tilbage i 1971 af svenskeren Anders Amillon, der også har sat stregerne til banerne i blandt andet Søllerød og Odsherred.

Layoutet er anerkendt for at være særdeles spændende og blandt det bedste man finder i kongeriget. På mange af hullerne er sværhedsgraden helt i top. Fairways er smalle og smukt indrammet af fyrretræer og klitter med vildtvoksende marehalm.

Kendetegnende er også de store waste area områder, som udfordrer spilleren, men som ikke ‘stjæler’ vildtfarende bolde. Dog bliver man fra tee udfordret gang på gang, og det gælder om at slå lige for at undgå at havne i problemer.

I løbet af de seneste par år har golfbanen undergået store forandringer. Ikke kun rent layoutmæssigt, men også i stand og kvalitet. Hvide Klit er blevet løftet og forbedret, så den i dag stråler over det nordjyske landskab.

Fairways, greens og bunkers er i dag en mesterskabsbane værdig og af så høj kvalitet, at banen er blevet kaldt for en af Danmarks bedste.

Vidste du at…
Skagen er en mondæn livsnyderdestination, hvor man kan kombinere dagene på golfbanen med både gastronomi- og kulturoplevelser?

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Ruths Hotel Afstand til Ruths Hotel 13 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Heatlandbane
  • Pro shop Pro shop Ja