Brøndums Hotel

Jylland, Danmark

Brøndums Hotel, der ligger i den gamle bydel, Østerby i Skagen var byens første hotel og kan derfor også med rette kalde sig for ’Byens badehotel’.

Hotellets historie går helt tilbage til 1840, hvor der dengang blev drevet gæstgivergård på stedet.

Den ældste del af hovedbygningen kan dateres tilbage til 1874. Siden er hotellet blevet udvidet ad flere omgange, og i 1915 opførtes Admiralgaarden, der i dag fungerer som hotellets anneks. Den daværende ejer havde nære relationer til den senere Kong Christian X. Derfor er Admiralgaarden opført, som en nærmest tro kopi af Kong Christian X’s og Dronning Alexandrines sommerresidens sommervilla, Klitgaarden.

Kunstnerkolonien på Brøndums Hotel 
De seneste år har hotellet tillige erhvervet sig et par naboejendomme, så Brøndums Hotel i dag også tilbyder indlogering under mere private former. I hovedbygningen og på Admiralgaarden findes der tilsammen 44 værelser, mens Brøndums Hotel også råder over en smuk Skagenvilla på Anchersvej 8 med egen aflukket have samt et studio og en lejlighed på Anchersvej 7.

Brøndums Hotel er nabo til Skagens Museum, og hotellet har da også historisk set haft tætte bånd til byens kunstnermiljø. Det var på Brøndums Hotel, at de berømte kunstnere samledes i spisesalen for at spise, drikke og feste. Blandt klientellet var Anna Ancher, der var datter af huset, og gennem tiden har gæstelisten også talt prominente navne som H. C. Andersen, Holger Drachmann, Georg Brandes, Karen Blixen og P.S. Krøyer.

Her står tiden stille
På Brøndums Hotel værnes der om historien, og det er som at befinde sig i en tidslomme, hvor tiden står lidt stille.

Man bliver som gæst mødt af masser af charme og originalitet. Værelserne er enkelt og harmonisk indrettet, så de indbyder til ro og fred. De smukke, stribede tapeter og de småsprossede vinduer skaber en intim stemning atmosfære, der vækker minder om en smuk og svunden tid.

Ånden ’fra dengang’ er således forsøgt bevaret, og som gæst mødes man af den ægte historisk badehotelsstil med håndvask på værelserne og adgang til bad på gangen.

På samme måde skal man kigge langt efter fladskærms-tv’et på værelserne. Skal der ses tv, så foregår det i Den Blå stue, hvor gæsterne samles, hvis man da ikke foretrækker et ophold uden tv og i stedet foretrækker at fordybe sig i en god bog.

Masser af velsmag og klassisk forkælelse
Maden er en af grundstenene i et vellykket ophold på Brøndums Hotel, og hotellets restaurant er da også kendt, som et af Skagens absolut bedste spisesteder. I køkkenet regerer stjernekokken Allan Poulsen, der tilbage i 2008 blev kåret som Årets Kok og som har en fortid på bl.a. Læsø Strandgaarden, Svinkløv Badehotel, Kommandanten, Ruths Hotel, Henne Kirkeby Kro og Nimb i København.

Til frokost er der bl.a. smørrebrød på menuen og om aftenen trancherer, flamberer og fileterer tjenerne ved bordene og sørger for, at gæsterne bliver forkælet med store spiseoplevelser. På menukortet findes klassikere som Madam Brøndums fiskesuppe og den helstegte rødspætte à la Skawbo.

                                         

Vil du på et golfophold på toppen af Danmark – et golfophold, der skal være lidt ud over det sædvanlige, så book et ophold på Brøndums Hotel, der ikke ligger langt fra en af Danmarks bedste golfbaner i Golfklubben Hvide Klit.

 

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 48
  • Afstand til by Afstand til by 500 meter
  • Afstand til strand Afstand til strand 500 meter
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til Golfklubben Hvide Klit Afstand til Golfklubben Hvide Klit 15 km
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Nej
  • Bar Bar Nej
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 105 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Nej