Svendborg Golf Klub

Fyn, Danmark

Svendborg Golf Klub blev stiftet i 1968 og kan således fejre 50 års jubilæum i 2018.

Den første 9-hullers bane blev officielt indviet i 1970. Først i 1990 bliver banen til en fuld 18-hullers golfbane, som siden er blevet udvidet med yderligere 9 huller.

18-hullers banen, der støder op til det historiske Hvidkilde gods store skovarelaer, ligger i dag midt i det smukke, kuperede sydfynske landskab.

Når man befinder sig på banens højeste punkter er der en fantastisk udsigt ud over det sydfynske øhav, og på dage med klart vejr kan Ærø skimtes i det fjerne.

Banen i Svendborg Golf Klub er en klassisk parkbane med et spændende og varieret hulforløb. Mange fairways er flankeret af træer, som skaber en smuk indramning om de enkelte huller. 

Som supplement til 18-hullers banen findes der både en 9-hullers bane samt en par 3-bane. Desuden findes der gode træningsforhold samt et hyggeligt klubhus med både restaurant og proshop.

 9-hullers banen kan spilles særskilt eller i forlængelse af en 18-hullers runde.

Klik på billedet øverst på siden for at åbne BILLEDGALLERIET. 

  • Antal huller Antal huller 27
  • Afstand til Stella Maris Afstand til Stella Maris 5,1 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja