Gæstgiveri Bregninge

Danske Øer, Danmark

Gæstgiveri Bregninge ligger på den nordligste del af Ærø på strækningen fra Tranderup og nordpå op mod Ærø Golfklub.

I en lille landsby midt i Ærø’s landlige omgivelser er Gæstgiveri Bregninge indrettet i et flot rødstenshus. Haven er romantisk, fyldt med gamle træer og smukke blomster. Kirken er nærmeste nabo.

Roen og den særlige ø-stemning finder man bl.a. på værelserne, hvorfra der er udsigt ud over markerne. Eller måske finder man den helt rette feriestemning, når man efter en golfrunde i Ærø Golfklub på en af Europas smukkeste seaside golfbaner svinger benene op i en af hængekøjerne i den store have og tager et velfortjent hvil.   

Et ophold på gæstgiverier i Bregninge er en intim oplevelse. Man føler sig hjemme og godt tilpas, og hyggestunder ved husets langbord er mere reglen end undtagelsen. Her møder man de andre logerende eller de Ærøboer, der forstår at sætte pris på et ekstraordinært godt måltid mad.  

Mere hippe steder kaldes den slags for ’social dining’. På Gæstgiveri Bregninge glæder man sig bare over, at snakken går og at tips og ideer udveksles om skønne Ærø.

Ordet ’Gæstgiveri’ stammer tilbage fra middelalderen, hvor konger og adelen på deres rejser gennem landet lod sig beværte på gårdene, nød godt af husmoderens kogekunst og stedets varme alkover.

Sådan skal gæstgiveriet i Bregninge stadig ses. Værtsparret åbner dørene op og byder rejsende indenfor. Et logi på landet, inspireret af den italienske agriturismo, hvor værtsparret står i køkkenet og tilbereder måltiderne med fokus på den gode velsmag. Det handler om at skabe unikke smagsoplevelser. Retterne er baseret på lokale, fortrinsvis økologiske, råvarer. Fra køkkenet bæres maden ind på fade og serveres naturligvis med et godt glas italiensk vin.

Uanset om der skal spilles golf eller slappes af med et besøg på Rise Bryggeri eller Ærø Cigar, så skal der et godt morgenmåltid til. Og det er én af de ting, som gæstgiveriet er kendt for. En personlig morgenbakke med de lækkerier, som du ønsker.

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 8
  • Bo ved banen Bo ved banen Nej
  • Afstand til Ærø Golf Klub Afstand til Ærø Golf Klub 11 km
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Nej
  • Bar Bar Nej
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Nej
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Nej