Elea Golf Course

Cypern, Cypern

Elea Golf Club (2010) er designet af Nick Faldo, som har skabt en flot golfbane med brede fairways og masser af bunkers.

Skulle man have været i tvivl før runden på Elea, så er man det i hvert fald ikke efter. Faldo elsker bunkers, og det ses tydeligt på hvert eneste hul på Elea Golf Course. Samtlige bunkers har stejle kanter i spilleretningen, som gør dem svære at spille ud ad.

Med åbningen af Elea Golf Club blev golf på Cypern løftet til et nyt niveau. Og der venter derfor også en interessant spillemæssig oplevelse på denne flotte golfbane, der ligger tæt ved den lille by Paphos og ikke langt fra Middelhavet.

Fra tee er fairways brede, men det gælder om at undgå de mange, og dybe bunkers. På en del huller ligger greens hævet en smule i niveau, hvilket gør, at man i approach slaget ikke kan se overfladen på greenen. Spiller man banen for første gang vil dette være et forhold som kan spille en et puds, da det kan være svært at regne ud, hvor man skal slå bolden hen.

Et af banens signaturhuller er banens 11. hul. Et kort par 3-hul, som ser aldeles godt ud fra teestedet. Generelt er alle par 3-hullerne relativt korte, hvilket er med til at øge underholdningsværdien 

Landskabet er åbent, og hul-forløbet er lavet på en måde, så man undervejs ikke kommer ikke forbi klubhuset. Til gengæld findes der et lille halfway house efter 9. hul.  

Tips: I golfreceptionen lyder det at banen er en 'walking course' - men det er den ikke. Godt nok er der ikke en masse højdeforskelle, men går man banen rundt kommer man til at gå 2-3 km på cementerede buggy stier. Derfor lyder anbefalingen fra GolfersGlobe, at man sørger for at få booket en buggy, når man skal spille en runde golf i Elea Golf Club. 

Golfbanen ligger på den sydlige græsk-cypriotiske del i kort køreafstand fra tre øvrige golfbaner, Aphrodite Hills Golf Course, Minthis Golf Course og Secret Valley.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til The Suites, Minthis Resort Afstand til The Suites, Minthis Resort 8,2 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Ja
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja