Øguide: Valentia Island

Det sydlige Irland, irland, (Photocredit Dphoto.ie) | Publiceret 20-04-2015

Valentia Island er et øsamfund, som ligger ud for Irlands vestkyst. For nogle bliver det et sted man vender tilbage igen og igen. For andre bliver det blot et oplevelsesrigt engangsbesøg. Men uanset om man tilhører den ene eller anden gruppe, så har øen masser at byde på. 

Tjeklisten bør som minimum indeholde et besøg ved øens smukke lighthouse, som ligger tæt på Knightstown på øens nordligste spids og en vandretur i Geokaun Mountain & Fogher Cliffs på den nordvestlige side. Herfra har man den mest fantastiske 360 gr. panoramaudsigt ud over havet.

De lokale fortæller historien om hvordan øen tidligere kun var kendt af få. Budskabet gik fra mund til mund. Fra far til søn og mor til datter. I dag har den moderne teknologi afstedkommet, at Valentia Island ikke længere er nogen lille ’hidden gem’.

Den barske men samtidig også uendelig smukke placering gør Valentia Island til et eftertragtet sted for bl.a. naturelskere. Her på den lillebitte plet på verdenskortet går mødet med havet og naturen op i en højere enhed. Alene placeringen gør et besøg på Valentia Island til en speciel oplevelse.

Man kommer nemt til Valentia Island fra den anden ø, der ligger ved siden af (Irland)enten via en lille bro ved Portmagee eller med færge (April – Okt.) fra Renard Point ved Cahersiveen. Færgesejladsen tager blot 5 minutter, og der sejles i fast rutefart fra morgen til aften året rundt, alle ugens syv dage.

Turen fra Dublin til Valentia Island tager godt og vel 5 timer, så den lille idylliske ø er et sted man besøger, når man er i området for at spille golf på baner, som Waterville, Skellig Bay Golf Club eller Dooks Golf Links.

Øen kan opleves i bil, på cykel eller til fods. Hvis man vil opleve hele øen på en dag, så bør man som minimum bevæge sig rundt på cykel.

Værd at opleve:
1. Knightstown Village er en af øens hovedattraktioner. Den lille by ved færgelejet byder på ren ø-idyl og med både et par kaffebarer, butikker, gallerier, restauranter og barer er der noget for enhver smag og masser at opleve.

2. Valentia Island Slate Quarry & Grotto's historie går helt tilbage til 1816. Minen er kendt for at levere skifer til byggeri verden over, og det er bl.a. skifer herfra, som er blevet brugt ved opførelsen af The Paris Opera House.

3. Valentia Candles er et lille værksted, hvor man kan lave sine egne lys. En sjov oplevelse for børn og kreative sjæle, som tager fra øen med en unik souvenir.

4. På øens sydspids finder man the Bray Head Looped Walk. Tag vandreskoene på og begiv jer op til Bray Tower. Her, på toppen af klipperne, mærker man isolationen og herfra kan man se tværs over Atlanten til Dingle, der ligger inde på hovedøen. Følges vandrestierne hele vejen rundt tager turen godt 2,5 time.

5. Ved Foilhommerum Bay kan man opleve det sted, hvor det første transatlantiske telegrafkabel blev lagt ud mellem Europa og Nordamerika. Kablet, der målte 3074 km, blev taget i brug helt tilbage i 1866.

6. Skelligs Experience Centre er et kulturarvscenter udnævnt af UNESCO World Heritage Site. Her kan man stifte bekendtskab med Skellig Islands, som er en lille ø, der ligger syd for Valentia Island. Engang boede der kristne munke på øen og i dag er det muligt at komme på en bådtur rundt om den lille klippeø.

Valentia Island kan opleves på en dag, men bliver man grebet af den særlige atmosfære og den smukke natur, så findes der på øen både bed & breakfast og hotels. På øens hjemmeside kan man læse mere om alt det, som kan opleves på Valentia Island

Restaurant tip:
Tager man færgen fra Reenard Point, så er der kun få kilometer fra den lille by, Cahersiveen. Her finder man det lille familiejede Boutique Hotel Caherciveen med tilhørende restaurant. I mere end 50 år har familien drevet QC’s Seafood Restaurant, og det er nu 3. generation som henter fiskene til dagens menu fra trawlerne i Valentia Havn. På QC’s Seafood Restaurant serveres der seafood i alverdens kreative afskygninger, og stedet er kendt som et af områdets bedste seafood restauranter.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!