Video: Thailands første fast food

Pattaya, Thailand | Publiceret 20-11-2016

’Gå ikke glip af vores Pad thai’, lyder det fra tjeneren på den lokale restaurant.

Pad thai er en af signaturretterne i det thailandske køkken, og det siges, at man kan bedømme standarden på en restaurant ud fra stedets evne til at lave en ordentlig Pad thai.

Pad thai fås derfor også på stort set alle restauranter, og som take away til nogle få baht fra det lokale gadekøkken, på snart sagt hvert eneste gadehjørne i Bangkok.

En klassisk Pad thai laves i wok og indeholder bl.a. lynstegte risnudler, chilipasta, grøntsager, tigerrejer, eller tørrede rejer, peanuts og fish sauce samt palmesukker, som indgår i den karakteristiske (tamarind) sauce.

I dag er Pad thai en af det thailandske køkkens mest populære retter.

Hvad de færreste måske ved, så gemmer der sig bag retten en morsom og interessant historie, og det er ikke helt forkert at kalde Pad thai for en ret med politiske undertoner.

Pad thai stammer tilbage fra 1930’erne, hvor den thailandske premierminister Luang Phibun Songkhram først gennemførte, at landet Siam i fremtiden skulle hedde Thailand (1939) og samtidig også dikterede en ny ’nationalret’, Pad thai.

Retten blev på forunderlig vis et symbol på landets nyudviklede kultur og et led i skabelsen af en national identitet.

Regeringen distribuerede opskrifter til befolkningen og forbød samtidig udenlandske madudsalgssteder, som et led i en storstilet og propagandistisk ’Buy Thai’ kampagne, hvor sloganet var ’Noodle is your lunch’. 

Pad thai skulle forbedre sundheden blandt thaierne og blev synonym med ’thai-ness’ og et håndgribeligt bevis på det, som blev kaldt for ’Thai Great Tradition’.

Pad thai er sidenhen blevet kaldt for ’Thailand’s first fast food’. 

Inden du bestiller golfferien til Thailand, så klik oppe i BILLEDGALLERIET for at se en flot introduktionsvideo om Pad thai.

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...