VIDEO: Oplev Læsø Kur

Danske Øer, Danmark | Publiceret 19-05-2017

Gennem århundrede er der på Læsø blevet udvundet salt ved saltsydning, og historisk set har saltsydningen udgjort fundamentet i øens økonomi. På grund af en omfattende skovhugst – der skulle bruges enorme mængder brænde for at kunne syde salt - blev saltsydningen imidlertid forbudt ved lov i 1600-tallet for først at blive genoptaget i begyndelsen af 1990’erne.

Målet var at genskabe den oprindelige produktionsform, og saltsydning gik hurtigt hen og blev en turistattraktion.

I dag er det ikke kun gourmetfolket, der nyder godt af Læsø’s saltproduktion. Det gør også folk med hang til spaoplevelser.

I Vesterø lå i mange år en havnekirke, som med tiden fik færre og færre besøgende. Derfor blev kirken lukket og ombygget til Læsø Kur, et moderne kur- og spabad, der udnytter Læsøs naturlige saltforekomster til gavn for især psoriasispatienter.

Spa og wellnesscenteret, der åbnede i 2008, er i dag et af Skandinaviens førende salt- og thalassoterapi-kursteder, hvor både turister og lokale kommer for enten at få behandlinger med det berømte sydesalt (magnesiumsaltopløsninger, der er et restprodukt ved sydningen) eller blot slappe af i de varme bassiner.

Læsø Kur er altså indrettet i den gamle Vesterø Havnekirke. Det eneste som er tilbage af den oprindelige kirke er tårnet, som udgør et af øens vartegn, og som ses på lang afstand, når man nærmer sig Læsø. Resten af den oprindelige kirkebygning er blevet erstattet af en ny underkrop, som afspejler det klitlandskab, som Læsø er præget af. 

I det midterste rum, med den høje rumhøjde, findes en stor central pool, mens der i sidehallen findes tre små bassiner med hver deres saltindhold. I det ene bassin er saltindholdet hele 30 pct., hvilket svarer til at bade i det Det Døde Hav.

Læsø Kur er et sted med plads til refleksion, velvære, fordybelse og lindring, for både krop og sjæl. Store vinduespartier lader lyset strømme ind, og fra bygningen ses havet. Det samme gør sig gældende fra den store træterrasse, hvor man kan sidde i et udendørs spabad.

                                        

Mange golfere, som tager til Læsø på et golfophold booker også et besøg i Læsø Kur, så golfrunden kan afsluttes med nogle behagelige timer i det salte vand.

Klik på videolinket øverst i artiklen for at se en flot præsentation af Læsø Kur.

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...