Thailand åbner døren på klem for golfturister

Pattaya, Thailand | Publiceret 23-02-2021

(SENEST OPDATERET DEN 23. FEBRUAR) Skal du til Thailand på ferie, så skal du indlede ferien med 15 dage (14 nætters) karantæne på et hotel udpeget af myndighederne. Men hvad siger du til at skifte karantænen på et eneværelse ud med solrige og underholdende dage på golfbanen. Læs nedenfor, hvordan du slipper udenom eneboertilværelsen på et hotel i Bangkok.

                                                             

UPDATE: De thailandske myndigheder tillader nu igen, at rejsende fra Danmark, Finland, Norge og Island kan rejse ind i landet

                    

Mens Coronaen raser i Europa og man nu kan læse, hvordan golfbanerne mange steder lukker ned, så er situationen anderledes i Thailand.

Mida Golf Club, Kanchanaburi

Siden Covid-19 blev en global pandemi har Thailand nærmest været hermetisk lukket ned, og de officielle smittetal, via Bangkok Post, viser da også i skrevne stund samlet set kun lidt over 12.500 smittede. (Opdateret den 23. februar 2021: Smittetallene er nu oppe på 25.599).

Nedlukningen af landet ser ud til at have virket, men for dem, som ikke har kunnet undvære Thailand har der været en lille kattelem.

 

                                                                      

Spil med i den landsdækkende golfturnering 'Race to Thailand - presented by GolfersGlobe' og vind en finaleplads i Thailand. Tilmeld dig og din makker HER

                

 

Man har nemlig kunnet lade sig indlogere til 14 dages karantæne på et af myndighedernes udvalgte hoteller. Her har man skullet holde sig indendøre og uden kontakt med omverdenen. Efter 15 dage (14 nætter) har man, hvis man stadig har været corona fri, fået lov at forlade hotellet og for alvor begynde ferieopholdet i Thailand.

Men nu er der for golfspillere altså godt nyt. De thailandske myndigheder, Tourism Authority of Thailand (TAT), har netop offentliggjort, at de 14 dages karantæne nu kan afvikles på et golfresort. 

 

 

Fra officielt hold ses det nye tiltag som et væsentlig skridt i retning mod at få landet åbnet op igen og få golfturisterne tilbage.   

Opholdet går under tegnelsen ’Golf quarantine’, og myndighederne har i første omgang udvalgt 6 golfbaner, hvor dette kan finde sted.

De fem foreløbige golfbaner er:

  • Mida Golf Club (Kanchanaburi – 2,5 time fra Bangkok)
  • Sawang Golf Club (Cha-am – 1 times kørsel nord for Hua Hin) - kontakt resortet direkte for booking!
  • Blue Star Golf Course (Kanchanaburi)
  • Evergreen Hills Golf Club & Resort (Kanchanaburi)
  • Artitaya Country Club (Nakorn Nayok – 1 time fra Bangkok)

 

Det er planen, at flere resort i det kommende måneder vil tilbyde et golf karantæneophold.  

Alle golfspillere vil blive testet ved ankomst til resortet og få svar indenfor 24 timer. Er testen negativ, så ligger golfbanen åben for ens fødder. Under opholdet bliver man testet 3 gange, og testes man positiv vil man blive kørt til behandling på et hospital.

Golfbanerne er lukket for offentligheden og ingen, hverken ansatte eller besøgende, må forlade området. Det er kun tilladt at opholde sig på golfbanen, når man er udenfor sit værelse og der kan spilles én runde golf per dag.

Mida Golf Club, Kanchanaburi

Golfspillerne blive hentet i lufthavnen og transporteret direkte til resortet uden stop under vejs.

Det nye tiltag sker altså for at tiltrække flere turister og vælger man et golfkarantæne-ophold kan man komme til Thailand uden visa og med ret til at opholde sig i landet i 45 dage.

Man skal kunne dokumentere en negativ coronatest 72 timer før afrejse, have et såkaldt Certificate of Entry (COE) samt have en sygeforsikring, der dækker Covid-19.    

Hvis man vil afsted, så kan man ved at rette henvendelse til den Thailandske Ambassade i København få hjælp med det påkrævede papirarbejde, herunder Certificate of Entry (COE).

Mere info on mulighederne for et golfkarantæne ophold i Thailand findes på hjemmesiden her: https://www.golfquarantine.com/

Kontakt eventuelt dit lokale rejsebureau og lad dem hjælpe dig med at booke dit ophold.

Alle artikler

Sponsoreret Falster Golfklub lokker med super golftilbud

Falster Golfklub lokker med super golftilbud

TILBUD PÅ GREENFFE: Tag til Falster Golfklub og spil den skønne bane i Virket. Slut dagen af med en burgermenu - kun 350 kr. pr. person. Klubben tilbyder også mulighed for overnatning. Læs mere her...

Stenrig hotelejer lancerer nye luksusvillaer

Stenrig hotelejer lancerer nye luksusvillaer

ITALIEN: Verdura Resort på Sicilien lancerer 20 nye luksusvillaer, Rocco Forte Private Villas. Villaerne kan lejes fra den kommende sommer...

Thailand åbner døren på klem for golfturister

Thailand åbner døren på klem for golfturister

(OPDATERET DEN 23. FEBRUAR) Thailand har nu åbnet op for at danske golfspillere kan tilbringe den 14-dage lange karantæneperiode på et golfresort. Læs her om visareglerne og om hvordan du booker dit ophold...

Cypriotisk resort tæt på at være færdig med ambitiøs udvidelse

Cypriotisk resort tæt på at være færdig med ambitiøs udvidelse

Minthis Resort på Cypern vil være blandt Europas førende livsstildestinationer. En nyrenoveret golfbane og opførelsen af en række luksussuiter skal bane vejen...

Vind en eksklusiv Loch Lomond whisky

Vind en eksklusiv Loch Lomond whisky

Tilmeld dig og din makker til Race to Thailand - presented by GolfersGlobe inden 1. april og deltag i lodtrækningen om 8 flasker Loch Lomond Special The Open Edition. Læs mere i artiklen...

Skotsk whiskybrand fortsætter sponsorat

Skotsk whiskybrand fortsætter sponsorat

For tredje år i træk er det skotske whiskybrand Loch Lomond Whiskies sponsor ved Race to Thailand- presented by GolfersGlobe...