Tag på opdagelse i Sintra Bjergene

Cascais-Estoril (Lissabon), Portugal | Publiceret 04-07-2015

Er man taget på golfferie til Cascais-Estoril området vest for Lissabon med ophold på Hotel Palacio EstorilQuinta da Marinha Resort eller Oitavos Hotel, og vil man krydre golfrunderne på Oitavos Dunes, Estoril Golf Course, Penha Longa og Lisbon Sports Club med lidt kultur, så skal man tage på opdagelse i Sintra Bjergene.

Turene, som kan bookes via lokale touroperatører, går langs med kysten og ad små snørklede og næsten ufremkommelige bjergveje op gennem de skovklædte bjergskråninger ved Sintra. Flere gange undervejs gøres der stop for at nyde den fantastiske udsigt bl.a. ved Cabo da Roca, der er kontinentaleuropas vestligste punkt.

Turene omfatter som regel også et besøg på den lille og godt beskyttede strand, Da Adraga, hvor der er tid til en dukkert og når man bestiller sin tur kan det anbefales at man forhøre sig om det er muligt at spise på strandrestauranten Restaurante Adraga. De lokale priser den lille familierestaurant til skyerne og kalder den for den bedste fiskerestaurant i området. Er det ikke tid til frokost, så slå jer alligevel ned og drik en kop kaffe og mærk, hvordan tiden går i stå, mens I nyder udsigten til havet og lytter til bølgernes brusen.

Efter strandtur, kaffe og måske en lille frokost er det tid til at tage til den idylliske bjerglandsby Almoçageme. På byens torv, under træernes skygge, står fiskehandleren og sælger friskfanget fisk til byens borgere og lige overfor ligger det gamle ’Winery’, ADEGA VIÚVA GOMES

Indenfor i de hellige haller får man historien om portugisisk vinproduktion og som afslutning er det tid til at smage på et par forskellige flasker. Husk at købe et par flasker med hjem, som minde fra ferien. Vinene koster fra 5 euro pr. flaske.

Extremo Ambiente arranger Sintra Jeep Safari ture. På hjemmesiden, hvor man også finder priser, kan man læse mere om de forskellige ture, som også kan omfatte besøg i selve Sintra by og rundvisning på det berømte Palacio de Pena, der hører til blandt Portugals mest besøgte turistattraktioner.

 

 

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...