Sydafrika: 5 Must-Play baner på Garden Route

Garden Route, Sydafrika | Publiceret 01-02-2018

Med mere end 25 golfbaner i ren verdensklasse tiltrækker den næsten 250 km lange Garden Route i Sydafrika golfspillere fra hele verden.

GolfersGlobe bad den lokalkendte sydafrikaner Mark Whitman om at give sit bud på de 5 baner han ville spille, hvis han fik besøg af en gruppe danske golfspillere.

5. Oubaai Golf ClubDen første signaturbane, som Ernie Els designede i Sydafrika er Oubaai Golf Course, der ligger ved Herolds Bay. Med panoramaudsigt til Outeniqua Mountain og en frisk brise fra Det Indiske Ocean er Oubaai Golf Course sneget sig med på listen for sit smukke layout og spændende huller.

Banen, der ligger tæt ud mod havet, spiller næsten 6.500 meter fra backtee, hvilket er usædvanligt langt for en bane, der ligger så tæt på havet. Er man på golfferie på Garden Route og vil man spille denne vidunderlige golfbane, så kan man med fordel booke sig ind til en overnatning på det nærliggende Oubaai Resort Hotel and Spa.

4. Pezula Championship Golf Course
Knysna er kendt som stedet man tager hen for at shoppe og spise seafood på byens mange gode restauranter. Ikke langt herfra ligger Pezula Golf Club.

Resortet er kendt som værende en luksusresort med en meget høj standard. Det samme gælder golfbanen, hvorfra der er nogle fantastiske udsigtpunkter. Banen har et udfordrende layout og man kan være sikker på, at der bliver brug for alle køller i bag’en. Derfor er det også en god ide, at man inden golfferien sikrer sig, at man har det rigtig udstyr, så man kan få fuld udbytte af golfferien til Sydafrika.

Banen er designet af David Dale og Ronald Fream fra GolfPlan USA, og det prisbelønnede design byder på den ultimative golfoplevelse. Første hul er svært, men herefter kan man slappe lidt mere af og bare nyde oplevelsen.

Den service man oplever på stedet, får dig til at føle, at du er en speciel gæst og på den måde fuldendes oplevelsen af at have oplevet noget ganske unikt.

 3. George Golf Club
Modsat så mange andre moderne golfresort, så lokker George Golf Club ikke med en fancy spa, et dyrt hotel og andre af sådanne faciliteter.

I stedet fokuseres der udelukkende på at give gæsterne en af de bedste golfoplevelser man kan få, ikke kun i Sydafrika, men i hele verden.

Parkbanen, der ligger i skyggen af Outeniqua Mountains, er designet af Charles Murray tilbage i 1930’erne. Det som er med til at gøre George Golf Club til noget særligt er det forhold, at designet af banen den dag i dag stort set det samme, hvis der ses bort fra de nødvendige tilpasninger, som har fundet sted gennem tiden.

Selvom banen er særdeles populær, og hvert år besøges af mange gæstende golfspillere, så er banen altid i perfekt stand.  

2. Pinnacle Point Golf ClubHar man nogensinde prøvet at søge i Google efter billeder af golfbaner i Sydafrika, så vil du højst sandsynligt have fundet billede af Pinnacle Point Golf Course ved Mossel Bay.

Banen er berømt langt udenfor Sydafrikas grænser for sin fantastiske placering, som helt sikkert hører til noget af det mest spektakulære som findes i verden.

De dramatiske omgivelser inspirerede Peter Matcovich, da han designede denne smukke golfbane, som ligger på toppen af et klippeplateau.

Banen snyder øjet med de mange niveauforskelle og når så samtidig også, at vinden skal tages med ind i ligningen, så bliver det ofte for alvor svært at bedømme selv helt korte slag på 130-140 meter.  

Mange af teeslagene på Pinnacle Point kan virke skræmmende. Det gælder ikke mindst teeslaget på 18. hul. Hullet spilles ude langs med Eden Bay, hvor teeslaget slås over en ravine og mod en skrånende fairway. Slår man til højre er bolden væk, så gælder det om, på dette mindeværdige hul, at kunne holde fokus og hverken tænke på vinden eller det brusende hav.

1. Fancourt Golf Resort
Fancourt Resort er med hele tre mesterskabsbaner vores topscorer på listen. Lad os se, hvad banerne har at byde på.

Fancourt Links er en af de sværeste golfbaner, som findes i Sydafrika. Banen er faktisk så svær, at de fleste almindelige handicapspillere går en stor bue uden om den. Selvom man befinder sig langt væk fra det til tider barske skotske klima, så minder Fancourt Links om en skotsk linksbane. Banen har engang været benyttet til en match med deltagelse af både Ernie Els og Tiger Woods, og den eneste chance man har for at spille den fantastiske golfbane er ved at booke sig ind på det tilhørende 5-stjernede luksushotel, Fancourt Hotel.

Fancourt Montagu bliver ofte overgået af Fancourt Links, men faktisk er Fancourt Montagu vores favoritbane på Garden Route. Banen er mere medgørlig for almindelige spillere, og så har den gennem de seneste år gennemgået en række omfattende forbedringer. Renoveringsarbejdet er blevet foretaget af kendte navne som David McLay Kidd og Hasso Plattner.

Helt nyrenoveret er også Fancourt Outeniqua, som dermed også byder på en fantastisk golfoplevelse.

Modsat så mange andre baner, så har Fancourt Outeniqua faktisk en hel række af golfhuller, som kappes om at være banens signaturhul. Derfor er der heller ikke enighed om, hvilket eller hvilke huller, som rent faktisk officielt burde udnævnes som signaturhullerne.

Men sikkert er det til gengæld, at der, hvor man på runden har den bedste udsigt er på gåturen mellem 11. green til 12. teested.

 

                                                        

Kunne du tænke dig at komme på en golfferie til Sydafrika, så klik her for at finde dit hotel i eksempelvis Cape Town eller på Garden Route og send os en forespørgsel på et rejsetilbud.

                  

Alle artikler

Sponsoreret Flere vil have strøm på golfvognen

Flere vil have strøm på golfvognen

Danskerne køber golf elvogne, som aldrig før. Salget er eksploderet og forklaringen er ligetil, hvis man spørger Danmarks største forhandler...

Sponsoreret Ny sponsor står bag dansk opfindelse

Ny sponsor står bag dansk opfindelse

Lucca Golf er ny sponsor ved Race to Thailand - presented by GolfersGlobe. Det danske firma står bag opfindelsen, SWING TRAINER, som med success er blevet introduceret på det danske marked...

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

Her er finalebanerne ved Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Der venter vinderne en oplevelse for livet, når kursen til marts 2021 sættes mod Chiang Mai. Se her hvilke golfbaner, der skal spilles på turen til Thailand...

Thailand offentliggør plan for genåbning

Thailand offentliggør plan for genåbning

Thailand er klar med plan, der gennem tre faser hen over sommeren vil åbne landet for udenlandske turister...

Masser af glade golfere i Blåvandshuk

Masser af glade golfere i Blåvandshuk

RACE TO THAILAND - PRESENTED BY GOLFERSGLOBE: Stor tilslutning i Blåvandshuk, da årets udgave af RTT blev skudt igang...

TAP Air Portugal genåbner rute fra København

TAP Air Portugal genåbner rute fra København

Nu genåbner TAP Air Portugal ruten fra København til Lissabon og golfspillere kan derfor se frem til inden så længe at kunne komme på golfrejse i skønne Portugal...