Rejseanbefaling: Weekend getaway til Mallorca

Mallorca, Spanien | Af Søren Barnak | Publiceret 10-05-2019

Det sydvestlige hjørne af Mallorca er så afgjort et af øens hotspot. Mange foretrækker at tage netop hertil, fordi alt det man forbinder med en god golfferie er indenfor rækkevidde.

Det er her man finder Lindner Golf Resort Portals Nous, der ligger omgivet af bjerge, havet og golfbaner.

Fra hotellet er der kun et kvarters kørsel til Palma de Mallorca og Andratx i den modsatte retning.

10 nye værelser er blevet bygget den seneste vinter 

                    

                    

Det tyskejede hotel hører til i den eksklusive af slagsen. Hotellet ligger fredfyldt direkte ud til Real Golf de Bendinat og kun en kortere køretur til baner som Golf de Andratx og T Golf & Country Club.

Real Golf de Bendinat

                    

T Golf & Country Club

                   

T Golf & Country Club

Sidstnævnte bane havde vi fornøjelsen af at spille under vores besøg. Og sikke en oplevelse. Banen har tyske ejere – man fristes næsten til at sige – som resten af Mallorca - og der er de seneste par år brugt op mod 50 mio. euro på at løfte banen op til et særdeles højt niveau.

Modsat Real Golf de Bendinat, der har smalle og svære huller, så er T Golf & Country Club mere venlig overfor sine gæster.

Banen har brede fairways og nogle fantastiske greens. Naturen er uendelig smuk ikke mindst på de sidste 9 huller, hvor hullerne ligger omgivet af høje, gamle træer.

Der er knap så meget hype omkring T Golf & Country Club, som det eksempelvis er tilfældet med Alcanada Golf, men layoutet er flot, og banen rangerer helt oppe blandt øens bedste.

Det flotte klubhus venter på godkendelsen til at kunne åbne (T Golf & Country Club)

Eneste minus er, at ejerne endnu mangler de sidste godkendelser for at kunne åbne det flot restaurerede klubhus, der er indrettet i en gammel finca. Når det åbner har man en bane med nogle rammer der gør det sydvestlige hjørne af Mallorca oplagt som mål for en golfferie.  

Men indtil da er det eneste, som der er at sige til det, at man efter runden så bare må skynde sig tilbage til hotellet for at få sig et velfortjent glas vin og lidt spansk tapas.    

Og det er nu heller ikke så tosset endda for Lindner Golf Resort Portals Nous har netop genåbnet hotellets restaurant, Nikos Place, hvor moderne spansk gastronomi er i højsædet.

                    

                    

Faktisk tilbyder hotellet en så bred vifte af tilbud til sine gæster, at man slet ikke føler behov for at forlade stedet.

Det skulle da kun lige være for at gå en tur til stranden eller spille en runde golf.

Da vi besøgte hotellet, valgte vi dog at tage imod tilbuddet om at besøge en af øens bedste vingårde.

Midt inde på øen tæt ved Binissalem og cirka halvvejs mellem Palma de Mallorca og Alcudia i nord ligger Finca Biniagual.

Bodegaen producerer nogle sublime vine i små batch. Blot 150.000 flasker bliver det til på årsbasis, og vinene bliver ofte rangeret blandt Spaniens bedste.

Faktisk er Biniagual en flere hunderede år gammel landsby. Beboerne levede oprindeligt bl.a. af at dyrke vin. Men det blev der sat en stopper for i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor vinlusen, Phylloxera, forårsagede en altødelæggende vinpest, der satte en brat stopper for vinproduktionen på Mallorca.

Katastrofen var indtruffet, og beboerne i Biniagual så sig nødsaget til at forlade landsbyen for at leve videre andre steder, hvor det var til at få arbejde.

I mange år stod byen mennesketom hen, indtil en tysk familie kom til Mallorca tilbage i 1960’erne.  Her fandt man den forladte landsby, som man valgte at købe i 1968. Siden da har familien brugt astronomiske summer på at renovere husene og den smukke gamle kirke. Det nøjagtige beløb kendes ikke, men byen fremstår i dag smukkere og idyllisk end nogensinde før.  

I 1999 blev de første vinstokke plantet, og i dag fungerer landsbyen som bofællesskab for de godt 20 ansatte under Bodega Biniagual.

Det forholdsvis unge vinhus tog os med storm og anbefalingen er hermed givet videre. Via hjemmesiden - http://bodegabiniagual.com/en/ - er det således muligt at arrangere et besøg med efterfølgende vinsmagning.

 

 

Alle artikler

Matchtur: Tag med GolfersGlobe til Thailand

Matchtur: Tag med GolfersGlobe til Thailand

RACE TO THAILAND: Sammen med ClassicGolf arrangerer GolfersGlobe forårets (2021) mest spændende matchtur til Thailand. Vi besøger Chiang Mai og Hua Hin. Læs mere her...

VIDEO: Græsk resort sætter barren højt

VIDEO: Græsk resort sætter barren højt

Costa Navarino vinder pris for nyt klubhus og fremviser ambitiøse planer, der vil forvandle resortet til en golfdestination og gøre området til det alle taler om...

Race to Thailand - sæsonen der gik

Race to Thailand - sæsonen der gik

BILLEDGALLERI: Vi har samlet nogle indtryk fra 2020-sæsonen af Race to Thailand - presented by GolfersGlobe, hvor næsten 700 deltagere kæmpede om den eftertragtede finalerejse...

GolfersGlobe donerer 20.000 kr. til fattige i Thailand

GolfersGlobe donerer 20.000 kr. til fattige i Thailand

Deltagerne i ’Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’ har hen over sommeren kunnet støtte fattige i Thailand og samtidig deltage i turneringens gennemgående Hole-In-One konkurrence.

Vinderne af årets Race to Thailand

Vinderne af årets Race to Thailand

RACE TO THAILAND PRESENTED BY GOLFERSGLOBE: Sæsonen fik en flot afslutning på Lübker Golf & Spa Resort, hvor 60 spillere kæmpede om de to finalepladser i Thailand i 2021...

Sir Nick Faldo designer en sand perle

Sir Nick Faldo designer en sand perle

19. hul får ny betydning ved nyåbnet golfhul i Vietnam. Se det fantastiske golfhul i artiklen her...