Oplev Japans sidste havfruer

Mie-Præfekturet, Japan | Publiceret 10-04-2017

I Japan produceres nogle af verdens dyrebareste perler. Eventyret om Mikimoto perlerne begyndte for snar 125 år siden, da japaneren Kokichi Mikimoto i 1893 udviklede en særlig teknik til at kunne producere kulturperler.

Perlerne gemte sig i østers dybt nede på havets bund, og Mr. Mikimoto, der sidenhen fik tilnavnet ’Perlekongen’, brugte de lokale Ama dykkere til at hente de eftertragtede østersperler op fra havets bund.

De kvindelige fridykkere
Historien om Ama dykkerne er en fascinerende fortælling.

Ifølge sagnene steg de første kvindelige fridykkere ned i dybet for mere end 2000 år siden. Dengang dykkede Ama kvinderne for at skaffe føde og fandt de en østers med en perle indeni var lykken gjort. Da Mr. Mikimoto fik ideen til sit perleeventyr fik dykkerne en ny og vigtig opgave. De skulle indsamle østersene, og når der var blevet lagt et fremmedlegeme ind i dem skulle dykkerne lægge de mange østers tilbage på havets bund.

Det har stort set altid været kvinderne, som dykkede, fordi kvinderne kunne holde vejret længere tid under vand, og samtidig havde de et ekstra fedtlag, som beskyttede mod det iskolde havvand.

Oplæringen startede allerede i 5-års alderen, og først når pigerne var blevet til unge kvinder var de tilstrækkelig trænet til at kunne gå ned på 10-20 meters dybde og holde vejret længe nok til at kunne indsamle de eftertragtede skaldyr.

For mange dykkeres vedkommende fortsatte karrieren helt op i 70-års alderen og på nær i de koldeste vintermåneder blev der dykket året rundt.

Uskyldigheden selv
Ama betyder ’hav-kvinder’, og med samme ynde, som en havfrue ville bevæge sig under havoverfladen, dykkede Ama dykkerne ned i dybet. Typisk 50-100 gange om dagen foretog de dyk af minimums 1 minuts varighed.

Helt frem til midten af forrige århundrede sås Ama dykkerne på stranden og på havet i nærmest nøgen tilstand kun iført et lille lændeklæde (fundoshi) samt et tørklæde (tenugui) til at beskytte deres hår. Men med tiden begyndte Mikimoto Ama dykkerne at bære traditionelle hvide bomuldsdragter.

Det var langt fra noget ufarligt arbejde at være perledykker, og det siges, at den hvide dragtfarve skulle skræmme hajer og delfiner væk.

Til at opsamle de forskellige skaldyr brugte kvinderne en trækurv, der samtidig fungerede som bøje. Oppe ved overfladen kunne kvinderne holde fast i kurven, mens de fik kontrol over vejrtrækningen ved at foretage nogle særlige vejrtrækningsøvelser kaldet for isobue eller "ocean whistle".

Et indblik i en svunden tid
Før 2. Verdenskrig var der op til 6.000 Ama dykkere i Japan. I dag er der knap et par tusinde tilbage, hvoraf godt halvdelen lever i Ise-Shima i den sydlige del af Mie-præfekturet.

Måden hvorpå der dyrkes perler, er i dag så udviklet, at der ikke længere er behov for Ama dykkerne. I stedet er dykkerne nu blevet en del af Japans kulturarv, og kulturen bliver bl.a. holdt i hævd ved at dykkerne optræder for turister ved Mikimoto Pearl Island, der ligger i byen Toba i den sydlige del af Mie-præfekturet.

Mikimoto Pearl Island består i dag af et museum, hvor man kan få indblik i både perleproduktionen og Ama dykkernes fascinerende liv.

Skaldyr tilberedt over åben ild
Når man besøger Mikimoto Pearl Island får man, som en del af programmet, også mulighed for at besøge en lille restaurant, Ama Hut Hachiman, lidt udenfor Toba.

Stedet er nærmest at betragte som et arbejdende museum, hvor de ældre Ama dykkere i en lille Ama Hut (lille hytte) tilbereder frokosten over åben ild. Her serveres der både snegle, muslinger, østers, søpindsvin og hummer, mens kvinderne synger og danser deres traditionelle dans.

Oprindeligt var det her de kvindelige dykkere fik stillet sulten og varmede sig ved ildstedet, inden næste dyk ned i det kolde havvand.

Alle artikler

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Fra juni kan danskere igen rejse til Cypern

Cypern’s fire mest kendte golfbaner, Aphrodite Hills PGA National, Eléa, Minthis og Secret Valley åbner nu igen op for besøgende. Åbningen vil ske gradvis i flere faser...

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Costa Brava: Kom bare, vi er klar!

Har man prøvet at spille PGA Catalunya eller måske Golf de Pals, og længes man tilbage, så er der godt nyt. Spanien er så småt ved at åbne op igen, og turisterne er mere end velkomne...

Singha Beer fortsætter sponsorat

Singha Beer fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: Mange deltagere havde sidste år fornøjelsen af at vinde en kasse med Thailands bedste øl, da de deltog i RTT. Og nu er der godt nyt, for Singha Beer har valgt at fortsætte deres sponsorat i 2020...

Costa del Sol genåbner golfbaner

Costa del Sol genåbner golfbaner

Uge 21 bliver en mærkedag i nyere spansk turismehistorie, for fra mandag den 18. maj begynder flere af Costa del Sols mange golfbaner at genåbne. Læs her om et par af de baner, som nu kan spilles...

Video: Mallorca er klar til at genåbne

Video: Mallorca er klar til at genåbne

De spanske golfbaner begynder nu igen at åbne op, og et af de steder, hvor man glæder sig til igen at tage imod turisterne er på Mallorca. Klik her og se, hvordan øens golfbaner gør reklame for sig selv...

Undgå stress på golfrejsen

Undgå stress på golfrejsen

SPONSOROMTALE: Bagagehåndteringsfirma, VALiZO, servicerer rejsende, som vil undgå stress på ferien og derfor gerne vil have afhentet kuffert og golfbag på hjemmeadressen...