Oplev den magiske ø, Mont-Saint-Michel

Normandiet, Frankrig | Publiceret 26-05-2015

Mont Saint-Michel i Normandiet er en af Frankrigs mest berømte turistattraktioner og bestemt ikke uden grund (se den flotte VIDEO i billedgalleriet ovenfor).

Et besøg på den fascinerende ø må man ganske enkelt ikke gå glip af, når man er på disse kanter. Øens historie går helt tilbage til 700-tallet, hvor Skt. Aubert, biskop i Avranches, grundlagde et kloster på Mont Tombe (i dag Mont Saint Michel), til ære for ærkeenglen Michael.

Mont Saint-Michel er en vigtig del af Frankrigs historie kulturarv og et af de mest bemærkelsesværdige monumenter, der findes indenfor religiøs arkitektur. I dag er øen, med det tilhørende benediktinerkloster, en del af UNESCOS verdensnaturarv.

Mont-Saint-Michel ligger godt og vel 1 km ude i havet ved udmundingen af Couesnon-floden. Som turist oplever man det som et sted, hvor hav, himmel og natur smelter sammen på smukkeste vis. Gennem århundrede har klippeøen været et valfartssted for pilgrimme, og helt tilbage i det tiende århundrede flyttede benediktinermunkene ind i klosteret, som i dag består af en række romanske religiøse bygninger samt et gotisk bygningsværk ved navn ”Vestens vidunder”.

Øen var i mange år kun tilgængelig ved lavvande, men blev i 1875 forbundet med fastlandet via en dæmning. Fra foden af klippeøen og op mod toppen er der gennem historien vokset en lille by omgivet af en fæstningsmur fra 1200-1400-tallet.  

Øen rager på sit højeste punkt 92 meter op over havets overflade, og for at komme helt op til toppen skal man vandre op gennem smalle brostenbelagte gader, for så til sidst at blive mødt af et storslået syn og belønnet med en formidabel udsigt ind mod land og ud mod havet.  

Når tidevandet (Europas kraftigste) trækker sig tilbage ligger øen som en kæmpemæssig sten midt i (kvik) sandet, og når tidevandet er på sit højeste står det nederste af klostermurene under vand og havet skyller ind gennem portene og op i gaderne.

Mont-Saint-Michel besøges hvert år af flere millioner turister og pilgrimme og vil man have en uforglemmelig oplevelse, så skal man booke en overnatning på et af de små romantiske hoteller, som findes på øen og lade sig indlogere til en nat på sin helt egen ø. (Fotokredit: Dieter Basse)

Alle artikler

Costa Navarino gør klar til at åbne nyt hotel

Costa Navarino gør klar til at åbne nyt hotel

Costa Navarino åbner denne sommer endnu et hotel, W Costa Navarino, og styrker dermed sin position, som en af Europas førende golfdestinationer...

Fantastisk start på årets Race to Thailand

Fantastisk start på årets Race to Thailand

Maj og juni måneds afdelinger af Race to Thailand – presented by GolfersGlobe blev alle vundet af lokale spillere. 12 hold er foreløbig klar til landsfinalen...

Thailand fjerner rejserestriktioner!

Thailand fjerner rejserestriktioner!

BREAKING NEWS: Thailand fjerner krav om Thailand Pass og sløjfer krav om brugen af mundbind. De nye regler gælder fra den 1. juli 2022...

Royal Oak træder ind som ny HIO sponsor

Royal Oak træder ind som ny HIO sponsor

Deltagerne ved Race to Thailand kan denne sommer vinde et eksklusivt luksusophold i Royal Oak Golf Club, hvis man lykkedes med at lave en Hole-In-One på et udvalgt par 3-hul...

Thailand oplever stor interesse

Thailand oplever stor interesse

Thailand rangerer, ifølge ny undersøgelse, højt blandt verdens bedste post-pandemiske destinationer. Noget af det som lokker turisterne til er golfbanerne...

Vind - Vind - Vind - golfophold i Grækenland

Vind - Vind - Vind - golfophold i Grækenland

Deltag i Greece Open - presented by Golf Experten. Kvalificerer I jer til landsfinalen på Great Northern deltager I automatisk i lodtrækningen om 5 golf- eller ferieophold i Grækenland...