Oplev de maleriske byer på Costa Brava

Costa Brava, Spanien | Publiceret 09-11-2021

Hele verden vil til Barcelona. Men vil man spille golf, så skal man tage ud af byen og sætte kursen nordpå. For det er her, man finder nogle af Spaniens bedste golfbaner, mens man samtidig bliver forkælet med masser af skønne oplevelser. Det gælder lige fra besøg på de små vingårde til byvandringer i middelalderbyerne, hvor tempoet er sat i slow motion, og hvor der ikke er mange skridt mellem de små lokale restauranter.

Et besøg i Pals kan fint passes ind mellem en vinsmagning og en tur på golfbanen

Pals, med sine knap 2.500 indbyggere, er en af de byer, som det er værd at besøge. Byen er især kendt for den velbevarede bymidte med den omfavnende bymur og de smukke bytårne.

Pals kommer fra det latinske 'Palus', hvilket betyder 'mosejord'. Navnet refererer til, at byen oprindeligt var omgivet af damme og marskland. I dag bruges de omkringliggende arealer bl.a. til at dyrke ris.

Indenfor murene bor der kun nogle få hundrede indbyggere i den del af den gamle bymidte, som er opført mellem det 11. og 13. århundrede. Man rammes af atmosfæren i de smalle brostenbelagte gader, og den gotiske byggestil er yderst charmerende. Fra byens højt beliggende placering har man flere steder udsigt til de vidtstrakte sletter, de omkringliggende rismarkerne og bjergene i det fjerne.

 

                                                

Læs også: Nordspansk resort satser stort med nye ejere

                      

 

 

En tur rundt i de smalle gader fører de besøgende forbi den mere end tusinde år gamle kirke, det flotte klokketårn (Torre de las Horas ) samt den lille torveplads (Plaça Major), hvor man finder byens rådhus.

 

 

En lokal forfatter har engang sagt, at Pals ikke blot var til et, men til hundrede besøg. Dette udsagn kan både skyldes det gode, lokale køkken, de fremragende vine eller det faktum, at der hvert år afholdes både oste- og vinfestivaler, hvor man kan komme og smage på området mange kulinariske fortræffeligheder.

 

                                               

Læs også: Spansk bodega gemmer på små eventyrlige oplevelser

                   

 

Bliver man træt af byvandringer og historiske bygninger, så er de kystnære landsbyer Begur og Palafrugall fantastiske steder at tage hen for at få sig en dukkert. Begge byer er kendt for at have nogle pragtfulde strande og bugter, og skal fridagen mellem golfrunderne bruges på anderledes vis, så ligger Girona kun 45 km væk og er et interessant udflugtsmål til en dagstur.

På vores tur besøgte vi også Palau-sator, hvor der var flere restauranter og overnatningsmuligheder. Vi faldt over den lille restaurant Sa Torre, og det viste sig at være et godt valg. Super low key og meget lokalt. Og maden. Den var himmelsk. Vi bestilte et udvalg af forretter og lod ejeren vurderer, hvor meget vi kunne spise. Det resulterede i at den smilende ældre dame blev ved med at komme ind med små lækre catalanske mundbidder, så vi til sidst næsten ikke kunne rejse os. Alt var veltilberedt og sindssyg velsmagende, og Sa Torre er derfor ganske enkelt et must visit på golfferien til Empordà!

Denne artikel er del 3 i vores rejsebeskrivelse fra Empordà, som vi besøgte i oktober måned 2021.

Alle artikler

Race to Thailand rykker indendørs

Race to Thailand rykker indendørs

Den landsdækkende golfturnering kommer nu i en indendørs udgave, når Race to Thailand Indoor Winter Series den kommende vinter spilles i landets største indoor centre i Esbjerg, Aarhus og København...

RACE TO THAILAND KLAR MED NY TURNERINGSKALENDER

RACE TO THAILAND KLAR MED NY TURNERINGSKALENDER

RACE TO THAILAND: GolfersGlobe er ovenud begejstret for at kunne præsentere det bedste turneringsprogram nogensinde. Se hvor der spilles i 2022. Tilmeldingen er åben!

Matchtur med Søren Barnak til La Manga Club

Matchtur med Søren Barnak til La Manga Club

Mucia: Matchtur med Søren Barnak til La Manga Club fra den 1-8. april 2022. Turen arrangeres i samarbejde med Golfbreaks...

Las Colinas kåret som Spaniens bedste golfbane

Las Colinas kåret som Spaniens bedste golfbane

ALICANTE: Imponerende fem gange i træk er Las Colinas Golf & Country Club kåret som nummer 1 blandt Spaniens golfbaner...

Oplev de maleriske byer på Costa Brava

Oplev de maleriske byer på Costa Brava

Catalunia 3: Pals og Palau-sator byder på nogle helt unikke oplevelser. De gamle, historiske byer oser af stemning og byder på ægte middelalderidyl...

Spansk bodega gemmer på små eventyrlige oplevelser

Spansk bodega gemmer på små eventyrlige oplevelser

Catalunia 2: Tag til vinsmagning i gåafstand fra Empordà Golf Resort. Bodegaen Mas Geli producerer økologiske vine som smager himmelsk...