Madeira vil være kendt som golfdestination

Algarve, Portugal | Publiceret 20-12-2018

Med et subtropisk klima og heraf følgende sommertemperaturer omkring 25 grader og vintertemperaturer omkring de 18 grader byder Madeira på perfekte vejrforhold året rundt.

Atlanterhavsøen, der ligger på højde med Marokko, ud fra den nordafrikanske kyst, er kendt som et paradis for naturelskere, der især kommer hertil for at vandre på de berømte levada-stier.  

Men for golfspillere er det også noget at komme efter. Madeira har nemlig to rigtig flotte golfbaner, Palheiro Golf og Clube Golfe Santo da Serra, hvor førstnævnte blev anlagt for 25 år siden, mens sidstnævnte tidligere er blevet brugt på Europatouren.

Palheiro Golf 

Fra begge baner findes der nogle spektakulære udsigtspunkter ud over øen og det omkringliggende Atlanterhav og især Palheiro Golf er kendt for et design, hvori der indgår en lang række smukke, gamle træer, som både betager øjet, men som også noget, der skal tages højde for, når man spiller de enkelte huller.  

Udsigten fra Europatour-banen Clube Golfe Santo da Serra 

Desuden findes der også en golfbane på naboøen Porto Santo, hvor især et par af banens huller har en dramatisk placering højt hævet over det brusende Atlanterhav.  

De tre baner er designet af henholdsvis Seve Ballesteros (Porto Santo), Robert Trent Jones Snr (Clube Golfe Santo da Serra) samt Cabell B Robinson, der foruden Palheiro Golf også har designet baner som Praia D'El Rey (Portugal) Finca Cortesin og Las Colinas, begge Spanien samt cypriotiske Aphrodite Hills.

For at forkæle turisterne tilbyder både Palheiro Golf og Clube Golfe Santo da Serra gratis at samle golfturisterne op på deres hotel og køre dem til og fra golfbanen.  

Rundt om på øen findes den smukkeste natur

Øens turistorganisation, Discover Madeira, har iværksat en større kampagne, der skal være med til at gøre Madeira kendt som golfdestination. GolfersGlobe har tidligere besøgt Madeira og spillet alle tre ovennævnte golfbaner, hvor især Palheiro Golf og Clube Golfe Santo da Serra gjorde indtryk og bør fremhæves som to golfbaner, der er værd at rejse efter.

Men Madeira er ikke en golfdestination i traditionel forstand. Med en længde og bredde på blot 57 og 22 km er øen nem at komme rundt på, og der er masser at se og opleve ind i mellem golfrunderne.

Det gælder ikke mindst i hovedstaden Funchal, hvor der findes gode restauranter, smukke parker, byens kendte marked samt mulighed for at prøve noget så sjældent som slædekørsel ned gennem byens smalle gader.

Det er muligt at rejse hertil året rundt og Madeira er blandt kendt for at have et af Europas flotteste fyrværkerishows på selve nytårsaften. I sommersæsonen er det ofte muligt at finde direkte flyvninger fra Danmark, men eksempelvis TAP Portugal uden for højsæsonen flyver til Madeira via Lissabon. 

Alle artikler

Kendt whiskybrand sponsor ved Race to Thailand

Kendt whiskybrand sponsor ved Race to Thailand

Det skotske whiskybrand Loch Lomond Whiskies, der bl.a. er sponsor ved The Open, bliver nu også sponsor ved Race to Thailand- presented by GolfersGlobe...

To Lissabon golfbaner kæmper om international hæder

To Lissabon golfbaner kæmper om international hæder

To golfbaner i Lissabon-området er nomineret blandt Portugals bedste. Se hvilke baner her...

Deltag i ny landsdækkende golfturnering

Deltag i ny landsdækkende golfturnering

Er det dig og din makker, som skal vinde pladsen i finalen i Thailand, så klik her for at læse om Race to Thailand-turneringen og tilmeld jeres 2-mandshold...

Jordan drømmer om at blive det nye Dubai

Jordan drømmer om at blive det nye Dubai

Tilbage i 2016 åbnede Jordans første 18-hullers golfbane. Nu er området under yderligere udvikling, og Jordan kan meget vel være på vej til at blive en ny attraktiv golfdestination i Mellemøsten...

Italiensk luksusresort fortsætter positiv udvikling

Italiensk luksusresort fortsætter positiv udvikling

Et af Toscana's førende golfresorts slår dørene op til nyt klubhus. Forholdene er fantastiske, og det forlyder at kokken vil give gæsterne i en varm velkomst og diske op med lækre italienske retter efter golfrunden...

Den Dominikanske Republik slog nye rekorder

Den Dominikanske Republik slog nye rekorder

Den Dominikanske Republik er et paradis for golfspillere, men landet har også masser andet at byde på, som eksempelvis gastronomi og storslåede naturoplevelser...