Lucas Bjerregaard åbner nyt golfakademi...

Publiceret 15-11-2019

Da europatouren i slutningen af oktober gæstede Dom Pedro Pinhal Golf Course i forbindelse med Portugal Masters benyttede resortets ejere anledningen til at åbne et spritnyt golfakademi.

Og ingen ringere end danske Lucas Bjerregaard var ved den lejlighed inviteret til at være hovedfigur ved åbningen af det godt en million kroner dyre akademi. Lucas Bjerregaard vandt Portugal Masters i 2017 og blev ved den lejlighed et stort navn i portugisisk golf.

Lucas Bjerregaard er i skrevne stund den bedst placerede dansker i Race to Dubai 2019 på en 49. plads

                                                                

Se video med Lucas Bjerregaard øverst i artiklen...

              

Akademiet ved Dom Pedro Pinhal Golf Course omfatter både den nyeste TrackMan 4 samt et Titleist Regional Fitting Centre. For de ambitiøse golfere, der vil mere end blot at spille 18 huller og så ellers hurtigt haste tilbage til terrassen ved 19. hul, er akademiet en oplagt mulighed for at bruge golfferien til at udvikle golfspillet og få foretaget en custom fitting (Individuel opmåling og tilpasning af golfudstyr).

Dom Pedro Pinhal Golf Course

’Enhver amatør golfspiller bør overveje at få tilpasset udstyret. Selv små ændringer og tilpasninger kan have stor betydning for spillet. Nogle få gram i køllehovedet kan for nogle spillere resultere i 10 meter mere længde fra tee og en helt anderledes boldflugt’, lød det fra Lucas Bjerregaard.

Lucas Bjerregaard tilføjede at rigtig mange amatørspillere af ren uvidenhed benytter forkert udstyr. Derfor kan en fitting, ifølge Lucas Bjerregaard, betyde, at man selv som amatørspiller kan forbedre sin spilperformance markant.    

Det er også tanken, at akademiet skal bruges af juniorer, og Dom Pedro har derfor indgået en aftale med GolPhin, der har specialiseret sig i at udvikle golfudstyr til juniorer.    

Dom Pedro Pinhal Golf Course

Dom Pedro Hotels & Golf Collection råder over fem golfbaner indenfor en radius af 3 km. i Vilamoura-området; Dom Pedro Victoria Golf Course, Dom Pedro Old Course Golf Club, Dom Pedro Pinhal Golf Course, Dom Pedro Laguna Golf Course og Dom Pedro Millennium Golf Course.

Dom Pedro Millennium Golf Course

Og i forbindelse med banerne ligger tre 4-stjernede hoteller; Dom Pedro Vilamoura, Dom Pedro Marina og Dom Pedro Portobelo.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!