Kitesurfing og golf i El Gouna

Hurghada/El Gouna & Soma Bay, Egypten | Publiceret 02-05-2015

Livsnydere fra hele verden valfarter året rundt til El Gouna for at leve ferien på første klasse med mulighed for at dyrke en masse sjove (vandsports) aktiviteter. I El Gouna keder man sig aldrig, og bliver man træt af at dase ved poolen eller på stranden kan man snuppe endnu en runde på golfbanen eller sætte sig i skyggen på sin favoritcafe ved marinaen og drikke en kop kaffe eller nyde et glas vin.

På byens hjemmeside kan man læse en masse om de mange aktivitetsmuligheder, som El Gouna frister turisterne med. Her får du vores 6 favoritter.

1. Dykning og snorkling er to af de mange tilbud som El Gouna har at byde på. Dyk ned på dybet og oplev det fascinerende dyreliv og det smukke koralrev. Byen har hele 9 lokale dykkercentre, så der er masser af muligheder for at leje udstyr og snuppe en tur under havoverfladen.

2. El Gouna er kendt som kitesurfernes paradis. Lavvandede områder til nybegyndere og fremragende klimatiske forhold med masser af sol og vind gør betingelserne optimale og med hele 6 kitesurfing centre er det nemt at booke tid til den første lektion.

3. Den flotte 18-hullers ørken golfbane, El Gouna Golf Course, skal spilles mindst en 3-4 gange, førend man for alvor har fundet ud af de mange tricky huller. Banen ligger i forbindelse med Steigenberger Golf Resort og byder på en fantastisk golfoplevelse.

4. En rundtur i lagunen er et must, når man er på besøg i Egyptens svar på Venedig. Tag afsted direkte fra dit hotel eller find den nærmeste afgang fra marinaen og oplev El Gouna set fra vandsiden. På turen kommer du forbi alle byens hoteller og mange flotte boliger. En sjov og anderledes ferieoplevelse for hele familien.

5. Har man ikke fået nok sejlads, så kan man komme ud på det store åbne hav med en af de to katamaraner, Oceana 1 og Oceana 2. Tag med på de planlagte ture, som både giver mulighed for at snorkle i Det Røde Hav, opleve den smukke solnedgang og måske endda se delfiner på helt tæt hold.

6. Man kan ikke være på golfferie i El Gouna uden også at snuppe et par timer i en liggestol på stranden. Tag familien med og nyd solen, varmen og de vidunderlige lavvandede strandområder. Nogle af de mest populære strande er Zeytouna beach og Mangroovy beach. På linket her kan du tjekke, hvor den nærmeste strand er I forhold til dit hotel. Find din strand.

Alle artikler

Gæstespillere løb med alle finalepladserne

Gæstespillere løb med alle finalepladserne

Hele 39 gæstespillere havde fundet vej til Sct. Knuds, da der blev spillet Race to Thailand. I det 52 mand store felt måtte hjemmebanespillerne se alle finalepladserne blive besat af spillere udefra...

Er golf i Sydkorea på vej mod at blive en folkesport?

Er golf i Sydkorea på vej mod at blive en folkesport?

Udviklingen af golfbaner i Sydkorea har historisk set gennemgået tre faser. I nyere tid er anlæggelsen af offentlige golfbaner blevet det som investorerne satser på...

Ny fotoserie får britisk linksbane til at stråle

Ny fotoserie får britisk linksbane til at stråle

Billedserie: Prince’s Golf Club i Kent-området viser al sin pragt. Klubben er godt igang med et større renoveringsarbejde, som vil være færdigt før The Open i 2020 skal spilles på nabobanen, Royal St. George’s...

Rekordstort felt deltog i Race to Thailand

Rekordstort felt deltog i Race to Thailand

96 spillere stillede til start, da Ledreborg Palace Golf Club lagde bane til en afdeling af Race to Thailand - presented by GolfersGlobe...

Lumine Beach Club genåbner beach club

Lumine Beach Club genåbner beach club

Costa Daurada kystens førende golfresort genåbner beach club efter en renovering på 700.000 kr.

Sommerstemning i Simons Golf Club

Sommerstemning i Simons Golf Club

RACE TO THAILAND: Humøret var højt, da der fredag den 5. juli blev spillet en runde af Race to Thailand i Simons Golf Club. Sponsorer deltog med tasting og var dermed med til at skabe perfekte rammer...