Jordan drømmer om at blive det nye Dubai

Publiceret 10-03-2019

I flere årtier har de professionelle spillere på Europatouren haft fast stop i Mellemøsten, når der er blevet spillet golf i både Dubai og Abu Dhabi. De professionelles tilstedeværelse og tv-selskabernes rundhåndede dækning af turneringer som Abu Dhabi HSBC Championship presented by EGA og Omega Dubai Desert Classic har skabt øget interesse blandt almindelige golfere, og i dag er især Dubai blandt mange danske golfspilleres drømmedestinationer.   

De senere år er også Oman kommet med på europatourens turneringkalenderen, og for nylig blev der sågar afviklet en ET-turnering i Saudi Arabien. Royal Greens Golf and Country Club i Saudi Arabien

Golfsporten oplever på den måde fremgang i de mellemøstlige lande om end det mange steder stadig kun er en spæd start med ganske få baner. Den store invasion af golfturister lader endnu vente på sig i lande som Oman og Saudi Arabien, men om nogle år skal de mere etablerede mellemøstlige golfdestinationer formentlig indstille sig på at skulle tage konkurrencen op med nye spillere på markedet.   

Nu er udviklingen også kommet til Jordan, hvor den internationale hotelkæde, Hyatt Regency har åbnet kædens første 5-stjernede luksushotel, Hyatt Regency Aqaba Ayla Resort.

Det nyåbnede Hyatt Regency Aqaba Ayla Resort har 286 værelser med udsigt til lagunen, marinaen og de omkringliggende bjerge.

                    

                    

                    

                    

I forbindelse med hotellet ligger samtidig også landets første 18-hullers golfbane, Ayla Golf Club, der er designet af Greg Norman.

Hotel og golfbane ligger i den sydlige del af Jordan, ud mod Akaba-bugten, der udgør den nordlige del af Det Røde Hav.

Området kaldes for ’Jordans vindue ud mod havet’, og mange lokale drømmer om, at Jordan kan blive det nye Dubai. Området er da også et populært ferieområde for især rige jordanere, der kommer hertil for at nyde livet ved marinaen og de skønne sandstrande.   

Ayla Golf Club åbnede i 2016 og er lidt kuriøst anlagt oven på et tidligere minefelt. Som en del af designet er anlagt flere kæmpemæssige vandreservoir, der fungerer som ’vandingsanlæg’ på banen.

I forbindelse med banen findes der et stort træningsanlæg og en 9-hullers par 3-bane, der er oplyst om aftenen.

Flere danske rejsebureauer, herunder Bravo Tours, arrangerer rejser til Jordan. 

Under golfferien til Jordan må man ikke snyde sig selv for en tur til Wadi Rum ørkenen, der er med på UNESCOs verdensarvsliste og som er blevet kaldt for en af verdens smukkeste ørkener.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!