Irland: Kinsale udråbt som foodie destination

Det sydlige Irland, Irland | Publiceret 10-08-2017

Har man planer om en golfferie til den sydlige del af Irland for at spille blandt andet Old Head Golf Links, så er der blevet endnu en god grund til at glæde sig, hvis man godt kan lide god mad.

Den lille, idylliske by, Kinsale, der ikke ligger langt fra Old Head Golf Links, er nemlig blevet udpeget som en Top-10 ’Foodie destination’ i Irland.

Normalt er golf og gourmet noget som de fleste golfspillere måske forbinder med Italien, Spanien eller Portugal, men i Kinsale har man faktisk lige siden 1971 dyrket gastronomien, og i lige så mange år har den lille havneby været kendt i vide kredse som en gourmet-by.

Således kunne byens ’Kinsale Gourmet Festival’ i 2016 fejre 40 års jubilæum, og Kinsale har en hel kalender udelukkende med mad- og gourmetaktiviteter, som spænder lige fra festivaler til kokkeskoler og torvedage.

Kinsale er i dag hjemsted for mere end 60 spisesteder, som varierer både i indhold, gastronomisk niveau og selvfølgelig pris. Uanset om man er til hummer eller blæksprutte garneret med lokale urter og grøntsager eller man foretrækker en god steak med pommes frites og en Guinness eller en flaske af den lokale Stonewell Cider, så er det muligt at finde det på de mange små restauranter og pubber i Kinsale.

For at få fokus på byens mange tilbud til foodies har Kinsale lavet en video, som du kan se ved at klikke på det store billede øverst her på siden.

                                                  

Vil man på en golfferie til denne del af Irland kan man enten finde et hotel i Kinsale eller bo på Fota Island Resort, der ligger 45 minutters kørsel nord for Kinsale.  

Alle artikler

I et smukt dalområde ligger en skjult golfperle

I et smukt dalområde ligger en skjult golfperle

Banebesøg i Thailand: Katathong Golf Resort and Spa har masser af potentiale, og med det rigtige management kan golfbanen blive et af Thailands mest interessante golfanlæg...

I Thailand er golf kun for de rige

I Thailand er golf kun for de rige

Thailand: Dyre medlemskaber og høje green fee priser på de bedste baner er kun en del af sandheden om golf i Thailand. Få den side af historien om golfsporten som turisterne aldrig ser...

Tilmeld jer årets Race to Thailand

Tilmeld jer årets Race to Thailand

Kalenderen for Race to Thailand er klar, og igen i år er der et par spændende nyheder på programmet. Klik her for at læse mere…

Costa Navarino gør klar til en ny sæson

Costa Navarino gør klar til en ny sæson

Europas nye golfdestination fortsætter oprustningen, når Mandarin Oriental som det fjerde hotel i rækken slår dørene op og byder gæsterne indenfor i luksuriøse rammer...

Italiensk mesterværk opgraderer kraftigt

Italiensk mesterværk opgraderer kraftigt

Castiglion del Bosco er i en klasse for sig. Nu vil resortet, i et Ryder Cup år, gøre golfbanen endnu mere attraktiv for medlemmer og gæster...

Spansk golfresort vil med i eksklusivt selskab

Spansk golfresort vil med i eksklusivt selskab

Nye ejere med dybe lommer fortsætter med at poste millioner af euros i La Hacienda Links Golf Resort. Resortet skal være blandt Spaniens bedste...