GOLFERSGLOBE DONERER 16.000 KR. TIL FATTIGE I THAILAND

Publiceret 19-09-2021

Deltagerne i ’Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’ 2021 har for andet år i træk bakket flot op omkring turneringens velgørenhedsprojekt. Hen over sommeren blev der indsamlet 16.000 kr. og samlet set har GolfersGlobe og danske golfspillere de seneste to år doneret 36.000 kr. til velgørenhed i Thailand. 

Hen over sommeren har deltagerne kunnet tilmelde sig turneringens to HIO-konkurrencer, hvor præmien var været henholdsvis et golfophold sponsoreret af Lübker Golf & Spa Resort til en værdi af næsten 4.000 kr. eller golfudstyr til en værdi af 15.000 kr. fra samarbejdspartneren Golf Experten.

For at kunne deltage har spillerne skullet indbetale 50 kr. og alt i alt har det altså kastet 16.000 kr. af sig, som nu via den danske organisation Projekt Dåseringe bliver sendt til Thailand, nærmere bestemt til Prostheses Foundation hospitalet i Chiang Mai.

Godt og vel 600 golfspillere deltog denne sommer i Race to Thailand – presented by GolfersGlobe, og mere end halvdelen valgte altså at ’lege med’ i HIO-konkurrencerne og samtidig støtte et godt formål.

En enkelt gang i løbet af sommeren smilede lykkens gudinde til en spiller, da Morten Jensen (Brønderslev Golfklub) i Korsør Golfklub på banens hul 8 slog det gyldne slag - lavede en Hole In One og vandt et golfophold på Lübker.

 

 

Fakta om velgørenhedsprojektet
I Nordthailand har en gruppe af læger og frivillige i næsten 30 år arbejdet med at lave kunstige ben og lemmer til fattige børn og voksne. De fleste af de næsten 400.000 thailændere, der mangler et ben, bor ude i landdistrikterne langt fra alfarvej. Disse mennesker har ikke mulighed for at komme til hverken Chiang Mai eller Bangkok for at få lavet en benprotese.  

Men en benprotese betyder imidlertid alt for disse mennesker og deres familier. For med et nyt ben får de ramte igen mulighed for at arbejde og kunne forsørge deres familier.

’I Asien, og specielt i Thailand, er det især landminer, sukkersyge og slangebid, der fører til, at de fattige bliver benamputeret og derved ikke længere kan arbejde og forsørge familien. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu kan hjælpe nogle mennesker i nød’, lyder det fra Søren Barnak, der står bag ’Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’.

Prostheses Foundation hospitalet er støttet af den thailandske kongefamilie, og pengene som ubeskåret sendes til hospitalet vil indgå i indkøbet af en mobilklinik, der kan komme ud i de fjerntliggende landdistrikter og hjælpe fattige mennesker i nød.

                     

Fakta: En mobilklinik er en varevogn, der indrettes med hospitalsudstyr. Mange fattige thailændere bor ofte i uvejsomme bjergegne mange hunderede kilometer fra et hospital. For disse mennesker er det kun muligt at få en benprotese, hvis hospitalet kan sende en mobilklinik ud i de fjerntliggende landområder. Den mobile klinik kan på ugebasis lave mellem 100-150 kunstige ben. Siden starten i 1992 har Prostheses Foundation lavet næsten 25.000 kunstige ben.   

Fakta: Race to Thailand – presented by GolfersGlobe samarbejder med den danske organisation Projekt Dåseringe, der siden 2002 direkte har støttet hospitalet ’Prostheses Foundation’ i Chiang Mai i det nordlige Thailand.

 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!