Golf og Roxette i Tylösand

Tylösand / Foto kredit: Destination Halmstad / Af Bent Stenderup | Publiceret 23-09-2026

Med 153 huller på otte anlæg i naturskønne omgivelser har golfbranchen udset Halmstad til Sveriges Golfhovedstad. I det følgende stilles skarpt på et par af Tylösand områdets bedste af slagsen...

Ringenäs Golfklubb og Golfhotell

Vest for Halmstad, ude i det naturskønne Tylösand besøger vi golfresortet Ringenäs GK med tre 9-huls slynger, som kan kombineres til to par 71 baner samt én par 72 bane. Arkitekt og design af ”Sveriges vakraste golfbana” tilskrives Sune Linde i 1986 samt europatour profilen Pierre Fulke i 2005.

Banen, som er en blanding af skov- hede- og links karakter, har forholdsvis brede fairways og mange strategiske valg, når det gælder drivets placering og indspil til ondulerede greens. Man ser havet fra 21 af de 27 huller og på gode dage kan man faktisk se Kullaberg i det fjerne. Der er glimrende træningsfaciliteter tæt ved klubhus, restaurant, hotel og P-plads. Et nyopført golfhotel er ideelt beliggende for gæster, som vil have max udbytte af Ringenäs’ herligheder. Attraktive golfpakke-tilbud med hotelovernatning tiltrækker golfere fra nær og fjern det meste af året og kan bookes via klubbens hjemmeside. Priser vil være afhængig af årstid og ugedag.

Halmstad GK Norra banan og Hotel Tylösand

En af Tylösands ubestridte favoritter og mangeårig topscorer blandt samtlige svenske baner kan notere sig stor international opmærksomhed. Ikke alene pga anlæggets fortræffeligheder, men også fordi et prominent klubmedlem, Roxette musikeren Per Gessle, nærmest er blevet synonym med ”Tylösand”. Han er nemlig medejer af det nærliggende Hotel Tylösand, hvor gæsterne kan nyde at se en af Sveriges største foto kunstsamlinger samt permanent udstillingen af Ferrari biler.

Mange golfspillere vælger at bo her med lækkert Spa område og kun få minutters gang til Halmstad GK’s mesterskabsbane. Nordbanen har par 72 og en længde på 5781m fra klubtee. Bemærkelsesværdigt er det, at hele runden føles som en ualmindelig behagelig skovtur uden mindste forstyrrende elementer. At teesteder og fairways er af ypperste kvalitet nævnes kun for fuldstændighedens skyld. Tylösands nordbane og øvrige herligheder venter blot et par timer væk.

Golfbaner, hotel, info

Halmstad Golfklubb – www.hgk.se

Hotel Tylösand  - www.tylosand.se

Ringenäs GK / Golfhotell - www.ringenas.com

Golfhuvudstaden.se - info@golfhuvudstaden.se

 

Alle artikler

Golf og Roxette i Tylösand

Golf og Roxette i Tylösand

Hallands hovedstad og Sveriges 20. største byområde, Halmstad, omkranses af en række kvalitets golfbaner med udfordringer til enhver golfglad turist...

Golfturnering: Vinderne sendes til Thailand

Golfturnering: Vinderne sendes til Thailand

RACE TO THAILAND: Populær makker-turnering sender i 2025-udgaven to vinderhold til Thailand...

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...