Dubai: Årets største rejsenyheder

Publiceret 25-01-2018

Opførelsen af nye hoteller i Dubai ser mest af alt ud til at være ’a never ending story’.

I 2015 var der næsten 100.000 hotelværelser i Dubai, og dengang lød meldingen på, at der frem mod 2020 ville blive opført så mange nye hoteller, at den samlede kapacitet på det tidspunkt vil være oppe på næsten 170.000 hotelværelser.

Og prognoserne ser foreløbig ud til at holde stik. Der bygges på liv og løs, og i slutningen af 2017 kunne Dubai så føje bl.a. det 5-stjernede Bulgari Hotels and Resorts nye hotel til en i forvejen lang liste af luksuriøse 5-stjernede hoteller i Dubai.

Bulgari Marina and Yacht Club er opført på den eksklusive søhest-formede ø Jumeriah Beach Island. Med sin særlige italienske stil fremstår det eksklusive resort, som en spændende kontrast til byens mange skyskrabere.

Og udviklingen stopper som sagt ikke her. I begyndelsen af 2018 åbner verdens højeste hotel, Gevora Hotel i Dubai. Hotellet bliver på 356 meter, hvilket svarer til tre gange Big Ben i London.

Og endelig så åbner der også et nyt hotel på Palm Jumeriah. Hotellet, der er konstrueret som bogstavet W, er et eksklusivt resort og boligkompleks, der både indeholder spa, pool-områder og andre faciliteter samt cirka 100.000 kvadratmeter med 350 værelser og 45 luksus-lejligheder og -penthouses. Restauranter, butikker vil hovedsageligt være placeret i hotellets stueetage, men der bliver dog en bar og restaurant på øverste etage, så gæsterne også kan nyde den fantastiske udsigt.

Et andet nyt hotel på Dubai’s stjernehimmel er Renaissance Downtown Hotel, der bl.a. tilbyder et førsteklasses spa-koncept fra det anerkendte brand Six Senses.

Verdens længste urbane zipline
I december 2017 åbnede verdens længste urbane zipline i Dubai. På XLine Dubai Marina kan vovehalse, i 170 meters højde, flyve i supermand-position fra Amwaj Towers til platformen på Dubai Marina Mall.

Linen, der svæves langs med, er én kilometer lang og med en hældning på 16 grader er det muligt at nå en tophastighed på 80 kilometer i timen. Hvordan det ser ud kan ses i videoen øverst i artiklen.

Address Boulevard Hotel

I løbet af 2018 får Address Boulevard Hotel i Downtown Dubai også helt nye restaurantfaciliteter på hotellets 70. og 71. Etage. Dolce Sky kommer den 5-stjernede restaurant til at hedde, som vil komme til at bestå af en lounge, en tagterrasse samt to mindre restauranter, det franske cuisine "La Vie" og den japansk-inspirerede "Takumi" med både en sushibar og en lounge med speciale i japanske drikkevarer.

Når det kommer til golfbanerne i Dubai, så åbnede Trump International Golf Club i begyndelsen af 2017. Det var den første nye golfbane i Dubai i 7 år.

Endvidere er Tiger Woods i gang med at bygge endnu en Trump bane, Trump World Golf Club, og endelig så har et kinesisk entreprenørfirma angiveligt vundet retten til at bygge den tredje Trump-bane i ørkenstaten. Hvornår den står færdig vides endnu ikke. Læs om Dubai's øvrige golfbaner ved at klikke HER.

                                                               

Vil du se en video omhandlende golfbanerne i Dubai kan du gøre det ved at klikke HER

                          

Alle artikler

Lucas Bjerregaard åbner nyt golfakademi...

Lucas Bjerregaard åbner nyt golfakademi...

Danske Lucas Bjerregaard åbner golfakademi hos Dom Pedro Hotels & Golf Collection på den portugisiske algarvekyst. Hør hvad den danske tourspiller siger om det nye akademi...

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

VIDEO: Den portugisiske ø, Madeira, som ligger ud fra Marokkos kyst, er meget mere end et rejsemål kun for naturelskere. Øen byder på nogle rigtig flotte golfbaner. Læs mere på linket her...

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Arabian Ranches Golf Club genåbner efter en større renovering med omlæggelse af samtlige 18 greens. Banen regnes blandt Dubai's mest populære blandt almindelige golfspillere...

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

VIDEO: Der findes mere end 250 golfbaner i Thailand, hvilket gør landet til Asiens førende golfdestination. Se videoen og kom med på en rundtur i Amazing Thailand...

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai's nyeste golfbane, Dubai Hills, er blevet kåret som verdens bedste nye golfbane. Banen er designet, så den passer til den almindelige golfer, dvs. med brede fairways og et generelt spillevenligt layout...

Yas Links Abu Dhabi vinder fornem pris

Yas Links Abu Dhabi vinder fornem pris

Yas Links Abu Dhabi kåret som bedste golfoplevelse i UAE. I artiklen vises en præsentationsvideo fra Abu Dhabi, hvor flere kendte golfpersonligheder taler varmt for et besøg i ørken-emiratet...